Annonce
Odder Avis

Cykelfærge slår rekord: Dobbelt så mange passagerer som sidste år

Sejler man en tur med cykelfærgen, kan man faktisk komme hele vejen rundt om Horsens Fjord på sin jernhest. Undervejs kommer man forbi Snaptun, Hjarnø og Alrø. Foto: Nicolai Svante Skovgård
Indtil videre har 2100 passagerer købt billet til cykelfærgen mellem Snaptun og Alrø via Hjarnø. Det er dobbelt så mange som sidste år.
Annonce

Alrø: Turister har været vilde med ø-hop i denne sommer. Hele 2100 billetter er indtil videre blevet solgt til cykelfærgen "Lille Hjarnø", hvilket dermed slår den tidligere rekord fra 2018, der lød på på cirka 1100.

Populariteten skyldes i følge direktør Turistsamarbejdet Kystlandet, Helle Berthold Rosenberg, blandt andet, at billetterne har været gratis i år fra juli til september som et led i regeringens sommerhjælpepakke. Men ifølge direktør havde færgen allerede kurs mod et rekordår, inden billetterne blev gratis.

- Dele af stigningen i antallet af solgte billetter kan tilskrives en øget interesse for naturoplevelser, der opstod under nedlukningen, hvor vi ikke kunne lave så meget andet. Dette har varet ved efter samfundets genåbning, siger Helle Berthold Rosenberg i en pressemeddelelse.

Annonce

Mere markedsføring

Ifølge Helle Berthold Rosenberg kan populariteten yderligere tilskrives en stor indsats for at markedsføre turen rundt om fjorden, og naturoplevelser i Kystlandet generelt, gennem kampagner på de sociale medier via de tre brands VisitOdder, VisitHorsens og VisitJuelsminde.

Cykelfærgen

Cykelfærgen sejler frem til 27. september i weekenden, to gange dagligt fra Snaptun via Hjarnø til Alrø og to gange retur

 Cykelfærgen er delvist overdækket

Forudbestilling er ikke påkrævet, men af pladshensyn kan køb af billet i forvejen være en fordel.

VisitOdder, VisitHorsens og VisitJuelsminde arrangerer sammen sejladsen med cykelfærgen.

En anden, der har kunnet mærke turisternes øgede interesse for de danske øer, er overfartsleder hos Hjarnø Færgefart, der står for driften af cykelfærgen, Stig Sørensen.

Han bemærker, at især øhoppet mellem Alrø og Hjarnø er trækplastret på ruten rundt om Horsens Fjord.

- Gæsterne har i høj grad været danske i år. Delvist cyklister, der cykler rundt om fjorden, og turister til fods, der vil slå to fluer med et smæk og opleve to øer på én tur, forklarer Stig Sørensen i en pressemeddelelse.

Hvis man stadig ikke har nået at komme en tur med cykelfærgen, har man muligheden september ud. Overfarten er gratis resten af sæsonen, men billetter skal bookes og betales hjemmefra. Alle billetter refunderes på færgen.


Gæsterne har i høj grad været danske i år.

Stig Sørensen, overfartsleder
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

Vokalsangere fylder Bjerager Kirke

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

KALENDEREN

Odder Avis

Gaderæs i industrikvarter

Odder Avis

Arkæolog fortæller om vikingetiden

Odder Avis

Skolernes underskud bliver mindre

Odder Avis

Bedre velfærd

Odder Avis

We walk: Gå med over børnenes bro

Odder Avis

Etnisk kunst i Kunstværket

Annonce