Annonce
Odder Avis

De unge mødes om Gud - de voksne må blive hjemme

Mange af de unge, som er på teencamp på Rudehøj Efterskole, kender hinanden fra den årlige SommerOase. Her hygger de sig ved et bål. Foto: Maria Aaggard
SommerOase 2020 i Horsens er aflyst på grund af corona, men på Rudehøj Efterskole hygger 86 unge sig denne uge.
Annonce

Odder: Der blev ikke sagt mange ord, da 86 unge mellem 13-17 år tirsdag morgen tog på en halvanden times lang pilgrimsvandring omkring Rudehøj Efterskole. Men bare rolig: de tog revanche senere.

De unge vandrere deltager i denne uge i en såkaldt teenlejr, hvor kristendom er samlingspunktet, men hvor der også er plads til masser af helt almindelige lejr-oplevelser for deltagerne. For eksempel bueskydning, beachvolley og hvad der nu ellers interesserer den aldersgruppe. Og når der sådanne ting på programmet, bliver der helt naturligt råbt igennem.

- Jeg er meget imponeret over, at de unge faktisk holdt aftalen om at være stille på hele vores morgentur. For de har tydeligvis haft behov for at mødes med jævnaldrende efter et forår med virtuel skole og alt for mange timer på værelset, fortæller en af de unge ledere Maria Aagaard, der sammen med tre andre unge kristne giver deres arbejdskraft til lejren, som startede lørdag og slutter onsdag.

De praktiske opgaver med madlavning, camp på corona-måden og deslige sørger tre forældrepar med baggrund i SommerOase for.

Annonce

Trængte til selskab

Ideen om at lave en teenlejr for unge kristne opstod i løbet af foråret, efterhånden som det blev klart, at man på grund af corona i hvert fald ikke kunne afvikle den årlige SommerOase med op til 3500 deltagere i Horsens.

SommerOase

SommerOase er en kristen festival, der arrangeres af Dansk Oase og Børne- og UngdomsOase, og som i år skulle have været afviklet i uge 29. Den er dog blevet aflyst på grund af corona.

Festivalen har siden 2017 været afviklet på og omkring Bygholm Landbrugsskole ved Horsens. Før det holdt festivalen i 15 år til i Odder på Rudehøj Efterskole. Når den holdes, camperer de fleste gæster på pladsen gennem hele ugen, hvor der er aktiviteter i form af musik, foredrag, fællessamlinger, bøn, børne-aktiviteter og meget mere. Fokus er fællesskab med Gud og mennesker.

Maria Aaggard, der er 21 år, fortæller, at initiativtagerne var forældre, som var kede af, at deres børn skulle snydes for den årlige kristne lejr, som de måske har deltaget i, siden de var ganske små.

Jakob Ravn og Maria Aaggard er to af de unge kristne, som sørger for god stemning under teencampen på Rudehøj Efterskole. Foto: Carina mayner

-  Mit indtryk er da også, at mange af de unge her kun ser hinanden under den årlige SommerOase. Sådan virkede det i hvert fald, da de ankom i lørdags. Da emmede hele Rudehøj Efterskole af gensynsglæde, fortæller hun og bakkes op af blandt andre 14-årige Simons Trans fra Aarhus.

- Jeg kender flere af de andre fra Aarhus Valgmenighed, som min familie kommer i. Men her har jeg også mødt nogle af de unge, som jeg ellers kun ser på SommerOase. Det er bare så fedt, siger den unge mand, som med de fem dages teencamp har fået et lille indblik i, hvad der venter ham efter sommerferien. Da starter han nemlig som elev på Rudehøj Efterskole.

Ligesom de andre deltagere, avisen taler med, fremhæver også Simon Trans, hvor befriende det er at være sammen med andre unge, der både vedkender sig den kristne tro og er klar til bare at hygge sig med andre unge. Den ene ting udelukker nemlig ikke det andet.

Der er plads til både børn og spil, når kristne unge mødes. Foto: Maria Aaggard

- Selv om vi ikke er ens og tolker vores tro forskelligt, har vi et super fællesskab med nogenlunde samme værdier. For eksempel synes jeg, at det er dejligt at synge lovsang og bede sammen. Jeg bestemmer jo selv, hvem der skal vide, hvad eller hvem, jeg beder for, siger 14-årige Josefine Hørning fra Odder.

Den fem dage lange teencamp slutter midt på dagen onsdag, og efter en tirsdag aften, hvor der skal danses lancier. Det må man nemlig godt, hvis man man kun danser med de kammerater, man er i familiegruppe med. Det siger corona-reglerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

Diskoteksejer: Flyt byfesten

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Hou skal sikres mod oversvømmelser

Odder Avis

Ferien slutter med børnekulturdage

Odder Avis

Svensk jazz på Brandbygegaard

Annonce