Annonce
Odder Avis

Det er en tendens: Flere og flere har brug for julehjælp

Odder Frimenighed pakker i dag gaver ind. Gaverne er bl.a kommet ind ved, at kunder i byens butikker har kunnet købe noget og lægge det i en kasse ved udgangen. Foto: Søren E. Alwan
Flere og flere får svært ved at holde jul grundet økonomi. Det vil Odder Frimenighed gøre noget ved.
Annonce

Odder: Julen er, i en tid med corona og noget der minder om mørke fra morgen til aften, et lyspunkt for mange danskere. Desværre er det ikke sådan for alle. Heller ikke i Odder, hvor nogle familier ikke har råd til at købe gaver og julemad til deres børn.


På trods af corona oplever vi lidt flere som ønsker at hjælpe, og det er vi meget taknemmelige for i en tid som er så økonomisk usikker grundet corona

Leif Johanson


Heldigvis er julen også en tid hvor folk hjælper hinanden, og Odder er ingen undtagelse. Her er det blandt andet Odder Frimenighed, som i disse dage har travlt med at få samlet mad og gaver ind til dem, der har brug for det. Og der er i den grad brug for det.

Socialrådgiver ved Odder Kommune Thea Rindom, oplever et stigende behov for julehjælp.

- Desværre oplever jeg, at flere og flere har brug for julehjælp for at kunne holde jul. Og det er ikke coronas skyld. Det er en tendens de seneste år. Der bliver flere og flere fattige, siger Thea Rindom.

Annonce

Flere har lyst til at donere

Odder Frimenighed har med hjælp fra kommunen fundet frem til det voksende antal børnefamilier som kunne være interesseret i julehjælp. Den større mængde familier der skal modtage gaver betyder også at der skal indsamles flere gaver. Heldigvis oplever diakonipræst ved Odder Frimenighed Leif Johanson, at borgerne gerne ved hjælpe.

- På trods af corona oplever vi lidt flere som ønsker at hjælpe, og det er vi meget taknemmelige for i en tid som er så økonomisk usikker grundet corona, siger Leif Johanson.

Lysten til at donere er heldigvis så stor at Leif Johanson på nuværende tidspunkt har travlt med at tømme kundevogne i hele Odder.

- Jeg har virkelig travlt med at tømme kundevognene i hele byen. Det er helt fantastisk at folk at har taget konceptet til sig, og donere på den måde, siger Leif Johanson.

Odder Frimenighed - Odder hjælper Odder

Julehjælpen i Odder består af donationer fra byens virksomheder. Men også fra donationer fra byens borgere.

Odder Frimenighed har sat de såkaldte "kundevogne" op rundt omkring i byens butikker. Konceptet fungerer sådan at man inden man går ind for at handle river en seddel af ved kundevognen. På sedlen står der enten en madvare der kan bruges til julemaden, eller en gave. Når kunden har valgt en seddel går vedkommende ind og køber det der står på sedlen og putter det i kundevognen.

Kundevognen tømmes jævnligt for donationer fra Odders borgere.

Donationer går ud til børnefamilier som ikke har råd til at holde jul.

På trods af den store lyst til at donere i Odder, mangler der i skrivende stund stadig gaver til 105 børn i alderen 7-17 år.

På facebooksiden "Odder hjælper Odder - Julehjælpen" kan man følge med i arbejdet med julehjælpen, men også hvordan man donerer gaver eller penge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

61 borgere blev vaccineret på Tunø

Odder Avis

Peter fandt viceværtvejen på FGU

Odder Avis

100 års fødselar

Odder Avis

Testbil bliver i Odder

Odder Avis

Øv: Økohave er også lukket

Annonce