Annonce
Odder Avis

Efter 30 år som sognepræst i Randlev-Bjerager: Hver eneste dag har Mette følt sig voldsomt privilegeret

I Randlev præstegård fra 1749 er kontoret er det samme som St. St. Blicher i sin tid brugte, da han i starten af 1800-tallet var forpagter hos sin far. I baggrunden kan man skimte St. St. Blichers gamle chatol, som Blichers far Niels Gudme Blicher lod en snedker bygge til sin kone i 1810.  Foto: Mads Dalegaard
Selvom det bliver rart, ikke at skulle noget hver eneste søndag, kan Mette Rothmann Sørensen ikke forestille sig noget bedre familieliv end det, præstelivet har været for hende.

Randlev: Søndag 12. september er der afskedsgudstjeneste, når Mette Rothmann Sørensen går på prædikestolen i Randlev Kirke for sidste gang. Når postludiet slutter gudstjenesten, klinger også hendes 30 års ansættelse som sognepræst ud.

Som så mange andre fik Mette Sørensen og hendes mand tid til at stoppe lidt op under coronakrisen, og så begyndte de at snakke om, hvordan de kunne tænke sig, at fremtiden skulle se ud. Egentlig havde de ikke nogen planer om at lade sig pensionere foreløbigt, da et ungt par pludselig - og meget mod forventning - tilbød at købe mandens lægepraksis i Hovedgård.

- Købere til en lægepraksis på landet står jo ikke ligefrem i kø, så det havde næsten været tåbeligt ikke at slå til, griner den afgående sognepræst.

Annonce

Salget af mandens lægepraksis betød naturligt nok, at der blev sat skub i Mette Rothmann Sørensens overvejelser om fremtiden, og da præstegården i Ørting kom til salg næsten samtidigt som klinikken blev solgt, gav beslutningen næsten sig selv: Hun ville også stoppe.

- Det føltes næsten som om, at alting gik op i en højere enhed, siger hun.

Derfor føles overgangen til den nye status som pastor emeritus heller ikke spor tung for Mette Rothmann Sørensen, der kigger tilbage på 30 gode år som afholdt præst i Randlev-Bjerager sogn, hvor hendes præsteembede indtil for to år siden lå. Derefter blev de tre to-sognspastorater Randlev-Bjerager, Saksild-Nølev og Gosmer-Halling slået sammen til Kystpastoratet, som to præster skal deles om.

Fra præstegård til præstegård

Tilbage til fremtiden, som Mette Rothmann Sørensen glæder sig til, og som måske har været lidt nemmere for familien Sørensen end for mange andre præste-familier.

For de fleste præsters vedkommende er det nemlig forbundet med et betragteligt afsavn at skulle forlade embedsboligen, når man går på pension, men det er ikke i samme grad tilfældet for Mette Rothmann Sørensen.

Sammen med sin mand har hun nemlig købt Ørting Præstegård, der efter sammenlægningen til storpastorat ikke længere skal huse en lokal præst. Så her er plads til en pensioneret en af slagsen.

Mette Rothhmann Sørensen og hendes mand flyttede ind 1. juli, og siden har Randlev Præstegårds mange værelser og stuer stået gabende tomme. Kun præstekontoret er delvist møbleret.

Når man som præst har bopælspligt, var det for en historieinteresseret som Mette Rothmann Sørensen heldigt, at embedsboligen blev Randlev Præstegård. Udover at være ualmindeligt smuk, rummer præstegården flere spændende historier og var blandt andet barndomshjem for digterpræsten St. St. Blicher.

På kontoret står stadig St. St. Blichers gamle chatol, der efter sigende var et, som Blichers far, Niels Gudme Blicher, lod en snedker bygge til sin kone i 1810. Dengang kunne man øjensynligt finde ud af at bygge ting af ordentlig kvalitet, for godt 200 år efter skabet blev snedkereret, står skabet stadig smukt.

- Hver eneste dag har jeg følt mig voldsomt privilegeret over at sidde på dette kontor, hvor også St. St. Blicher i sin tid sad og arbejdede, siger hun.

Annonce

Det løber i familien

Nøjagtigt som i dag var der i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne præstemangel, og man indførte det, der i folkemunde kom til at hedde nøduddannelsen. Dengang blev 410 præster uden en teologisk kandidatgrad, og én af dem var Mette Rothmann Sørensens far, der oprindeligt var officer i militæret.

Han fik dog aldrig gjort brug af uddannelsen, men det betød alligevel, at teologien blev en del af Mette Rothmann Sørensens barndomsliv, og det må siges at have haft en vis afsmittende effekt, da tre ud af fire børn siden fulgte i faderens fodspor og uddannede sig til præst.

- Jeg plejer at sige, at i min familie er vi enten præster eller tilhører sundhedssektoren. Jeg er præst, min storesøster er præst og gift med en provst, min lillebror er præst, min mands bror er præst, ligesom også min svigerfar var præst, forklarer hun.

Selvom det altså på mange måder lå i kortene, at Mette Rothmann Sørensen skulle læse teologi, var det alligevel en række af tilfældigheder der gjorde, at hun endte med at blive præst. Da hun flyttede hjemmefra, begyndte hun at læse arkæologi. Et fag hun elskede, men som alligevel var "lettere desillusionerende" at læse.

- Som studerende fik vi konstant at vide, at "I får aldrig arbejde, I kommer aldrig ud at grave og der er slet ikke noget at grave efter", griner hun.

Annonce

Opgav arkæologi

Efter at have hørt på den samme klagesang i et par semestre tænkte hun derfor, at hun nok hellere måtte se sig om efter noget andet, og det kan næppe være kommet som den store overraskelse, at valget faldt på teologi.

Efter et kibbutzophold, mødte hun sin mand, og da han kort tid efter blev færdig med sine medicinstudier, blev det tid til at genoptage teologien. De nåede at få fire børn, inden hun blev ansat i Randlev-Bjerager sogn.

Her har familien lige siden følt sig velkommen og accepteret. De 1800 sognebørn lukkede den unge præst ind, og Mette Rothmann Sørensen fortæller, at de viste hende så meget tillid, at det skabte en tvivl i hende selv.

De første mange år af min ansættelse spekulerede jeg over, om jeg mon virkelig kunne leve op til alt det jeg var blevet givet, om jeg ikke havde fået mere end der kunne tilkomme mig, og i det hele taget, om jeg havde en berettigelse

Mette Rothmann Sørensen, sognepræst

- De første mange år af min ansættelse spekulerede jeg over, om jeg mon virkelig kunne leve op til alt det jeg var blevet givet. Heldigvis kom jeg til et sted, hvor der var et fantastisk overskud ved befolkningen. Folk herude har altid været rigtig gode til at rose hele vejen igennem, så jeg virkelig har følt, at her har jeg altså en plads, siger hun.

Annonce

Et børnevenligt job

Da Mette Rothmann Sørensen startede i præsteembedet blev Randlev-Bjerager sogn ikke regnet for en fuldtidsstilling, men blev opgjort til 75 pct. For de sidste 25 pct. skulle hun bestride en stilling som sygehuspræst på Odder Centralsygehus, indtil det lukkede i 2002. Så der har været nok at se til, for en ung præst og mor til fire børn, men alligevel tænker hun tilbage på tiden med børnene, som en idéel kombination af arbejds- og familieliv.

- Jeg kan ikke forestille mig noget bedre familieliv med børn, end det, som præstelivet har været for mig, siger hun.

Muligheden for at være fleksibel med sin arbejdstid gjorde, at Mette Sørensen føler, at hun - bortset fra konfirmandundervisning én gang om ugen - altid havde tid til sine børn om morgenen. Og om eftermiddagen og aftenen, når hun ofte var væk til møder, hjemmebesøg, gudstjenester og deslige, var hun med egne ord aldrig længere væk, end at det altid føltes som om, at hun var hjemme igen lige om lidt.

- Længere tager en gudstjeneste jo trods alt ikke, og så havde jeg måske også nået at købe en liter mælk på vejen hjem, griner hun.

Men selvom Mette Rothmann Sørensen fortæller, at hun altid har holdt meget af gudstjenester, kræver det ingen større betænkningstid at svare på, hvad hun glæder sig mest til i sin nye tilværelse som pensionist.

- Ikke at skulle noget hver søndag!

Hvis du vil overvære en af Mette Rothmann Sørensens afskedsgudstjenester, finder de sted 12. september kl. 9.30 i Gosmer Kirke og kl. 11 i Randlev Kirke.

Annonce
Annonce
Odder Avis

Spurgt på gaden: Savner du kulturtilbud i Odder?

Annonce
Annonce
Odder Avis

Find vej til tre kunstnere i Odder Kommune

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Byrådsmedlem: Vi skal nasse på naboernes store kulturtilbud

Alarm112

Anklager: Parteringsdrab skal koste 51-årig livstid i fængsel

Odder Avis

Det gamle Odder vender tilbage - set med kulturens briller

Odder Avis

Kroniske smerter plager Lene:  Nu finder hun energi i keramikken

Odder Avis

De kæmper om at blive Byens Bedste

Odder Avis

Kom med til Byens Bedste fest

Odder Avis

Odder-dansere til EM i Polen

Kultur

Ny bog om vinterbaderne ved Sondrup Strand

Odder Avis

Blev først dansker som 45-årig: Messina Nielsen er født og opvokset i Danmark, men først onsdag fik hun rødbedefarvet pas

Odder Avis

Fodboldklub ånder lettet op: Slipper for at betale restgæld til kommunen på 125.000 kroner

Odder Avis

Odder Roklubs kvinder roede fornemt DM

Odder Avis

Oprykningen glippede for Odder Golfklub

Odder Avis

Hverdagsaktivisme: Mennesker, der bare går i gang

Odder Avis

Leif lægger jord til naturpleje-projekt: Græssende køer skal skabe bedre liv for insekter, planter og en truet sommerfugl

Odder Avis

Replik: Godt for cyklister, knap så godt for fodgængere

Odder Avis

Det grå guld skal slås om indflydelse: Seniorråd fandt ni kandidater på få dage

Odder Avis

Babycafé på Centralhotellet

Odder Avis

Man kan sagtens selv vaske busskure og byskilte for at forskønne sine omgivelser: Hverdagsaktivismen er kommet til Odder

Odder Avis

Høstgudstjeneste i Falling og Alrø

Odder Avis

Gåtur på Tunø med We Walk Odder

Odder Avis

Fem til otte års ventetid: Der er en særlig grund til, at der mangler ledige pladser i mange lystbådehavne

Annonce