Annonce
Odder Avis

Efterskoleliv: Lokal fitnessguru har skabt succes på HMI

Trine Riber har gjort fitnesslinjen på HMI til et meget populært valg.
Sejlads, fodbold og håndbold er blevet suppleret af fitness - og drengene vil altså også være med.
Annonce

Hou: I de seneste to år er antallet af elever på fitnesslinjen på Hou Maritime Idrætsefterskole eksploderet. Årsagen er ifølge forstander Peter Gordon, at Odders lokale fitnessguru Trine Riber er blevet tilknyttet som udvikler og lærer på linjen.


Førhen stod fitnessrummet blot til fri afbenyttelse, men det var kun en håndfuld drenge, som benyttede det.

Peter Gordon, efterskoleforstander


HMI er ellers mest kendt for linjer som Sejlads, Håndbold og Fodbold, men den relativt nye fitnesslinje er blevet meget populær hos nuværende og kommende elever.

- Vi er selv ret overraskede over, at så mange elever har tilvalgt fitnesslinjen. Førhen stod fitnessrummet blot til fri afbenyttelse, men det var kun en håndfuld drenge, som benyttede det. Så det er helt fantastisk, at vi nu har to store hold af både piger og drenge. Jeg ser det som et udtryk for, at de unge har stor interesse i at lære at leve sundt, siger Peter Gordon.

Annonce

Fitness er læring om en sund livsstil

For læringen om en sund livsstil er nemlig hele formålet med fitnesslinjen, og de som tror, at de kommer til at ligne Arnold Schwarzenegger, de kan godt tro om igen.

- Vi kan til gengæld forsikre eleverne om, at de på Fitnesslinjen får et sundt forhold til deres krop, og viden om hvordan de kan komme i bedre form og få en stærkere krop. I en meget kropsfikseret verden, så er det simpelthen så vigtigt, at vores unge mennesker, de får så stor en viden som muligt om, hvad der er sundt og godt for kroppen, og det lærer vi dem her, fortæller Trine Riber, Fitnessunderviser på HMI.

Hun har gennem mange år været et kendt ansigt i Odder, og siden 2013 har hun arbejdet som selvstændig sundhedscoach og personlig træner.

Siden 2019 har hun været tilknyttet HMI som underviser og udvikler af fitnesslinjen.

Annonce

Også for drenge

Det første år tilbød skolen kun en linje for pigerne, men ved dette skoleår blev der oprettet både et pige- og drengehold. Det betyder, at der i dag er 30 piger på pigelinjen og 26 drenge på drengeholdet.

- I undervisningen folder vi fitness-begrebet helt ud og inddrager dans, stram op, kettlebells, små vægte udstrækning og udholdenhed. Men vi fokuserer ikke kun på motion og fitness. Det er også vigtigt, at eleverne får en grundlæggende viden om kroppen, og hvad der fungerer i forhold til kost og træning. Dermed får de det bedste udgangspunkt for at følge en sund livsstil gennem resten af livet, og et naturligt forhold til, hvordan de ser ud i den meget SoMe-fikserede verden, de lever i, påpeger Trine Riber.

Der er fokus på både holdtræning og individuel træning. Desuden får eleverne mulighed for at deltage i spændende events som Mud Race, Adventure Race eller MandeHørm.

Hou Maritime Idrætsefterskole

HMI har undervisning inden for håndbold, fitness, fodbold, dykning, sejlads, surf, outdoor, badminton, musik og jagt.

Der er kun få pladser ledige på skolen til næste skoleår 2021/2022.

Se mere på www.hmi.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

Et ungdomsliv i en coronatid

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Jul i galleriet

Odder Avis

Kom nu videre mand

Odder Avis

Whistleblowerordning i gang

Odder Avis

Stærkt bekymrende smittetal i Odder

Annonce