Annonce
Odder Avis

Ejendomsmarked: Mægler åbner afdeling i Odder

Thomas Viderik bliver leder af den afdeling, Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen åbner på gågaden i Odder. Foto: Morten Pape
26-årige Thomas Videriksen er daglig leder i den nye afdeling af Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen. Den åbner om kort tid på gågaden.
Annonce

Odder: Markedet for huse, grunde og sommerhuse er så godt, at Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen åbner en afdeling i Odder.

- Vi har haft Odder i kikkerten længe, det har været flere år undervejs, siger Thomas Videriksen, ejendomsmægler MDE og daglig leder af den nye afdeling.

Avisen har sat ham stævne ved et af de sommerhuse, der er så meget rift om for tiden. Mæglerfirmaet fik sommerhuset ved Rude Strand ind om fredagen, og torsdag i næste uge var huset solgt. Til over udbudsprisen.


Odder er et lækkert sted med et godt fællesskab. Odder er lidt en fællesskabskommune, der er et andet sammenhold end i de store byer, der ligger rundt omkring.

Thomas Videriksen, ejendomsmægler MDE


Odderkysten er så populær, at sælgerne endda selv er i gang med at bygge et nyt sommerhus lige i nærheden af det, de har solgt.

- Sommerhusmarkedet er varmt. Vi sælger sindssygt mange sommerhuse. Hvis vi kan få bygget en forretning op, hvor sommerhuse bliver en væsentlig del, vil vi være rigtigt tilfreds, siger Thomas Videriksen, der er 26 år.

Faktisk er Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen ifølge Finans.dk det mæglerfirma, som er vokset mest i markedsandele fra 1. juni 2019 til samme tidspunkt i år. Finans.dk henviser til en ny opgørelse fra søgehjemmesiden Boliga, som har målt på antallet af boliger til salg.

Annonce

Fra Fredericia

Thoms Videriksen er født og opvokset i Fredericia og begyndte i mæglerfirmaets afdeling i hjembyen.

- Den var omkring et halvt år gammel, og jeg var med til at bygge den op til en god succes. Vores Skanderborg-afdeling dækker ind over Odder, og da jeg kom til Skanderborg, havde de lavet 20 handler i Odder på et år. Det giver en god start på en afdeling, siger Thomas Videriksen.

Thomas Videriksen kommer fra Fredericia, men er begyndt at kigge efter en bolig i Odder-området. Foto: Morten Pape

Den nye afdeling i Odder kommer til at ligge på gågaden, og håndværkerne har været i gang i et stykke tid. Der bliver tre medarbejdere, og de håber at kunne åbne i denne måned.

Mæglere i Odder

Der vil fremover være fem ejendomsmæglere med kontor i Odder.

EDC på Banegårdsgade 3.

Nybolig på Rådhusgade 2.

Home på Rådhusgade 54C.

Danbolig på Rosensgade 5.

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen på Rosensgade 29.

- Jeg har også planer om at flytte herop med min kæreste, og vi er godt i gang med at kigge, forsikrer Thomas Videriksen.

Han ved godt, at som ejendomsmægler er det godt at have lokalkendskab. Men han er også glad for at være en del af Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen.

Annonce

Kun én ejer

- Vi gør tingene på en anden måde. Vi har én chef, John Frandsen, der ejer alle afdelingerne, og vi har en flad organisationsstruktur. Vi kan bare finde på noget og få lov at gøre det. Derfor kan tingene også gå lidt tjept, siger Thomas Videriksen.

Desuden hjælper kædens 31 afdelinger hinanden.

Der er rift om sommerhusene langs Odders kyster. Foto: Morten Pape

- Det vinder vi rigtigt meget på, specielt på sommerhusområdet. Når folk sælger noget gennem os i Aarhus, så skal de investere i noget andet. Og vi har sådan et fantastisk område her i Odder. Her er skøn natur, vi sidder her og hører fuglene kvidre. Vores køberkartotek bugner med folk fra Aarhus. Odder er et lækkert sted med et godt fællesskab. Odder er lidt en fællesskabskommune, der er et andet sammenhold end i de store byer, der ligger rundt omkring. Når vi er ude hos sælgere, så snakker de også om det enestående fællesskab, siger ejendomsmægleren.

Som leder af en ny afdeling ved Thomas Videriksen godt, at der bliver brug for mange arbejdstimer. Men når tiden er til det, holder han af sanselige oplevelser i form af vinsmagning og god mad - og han har noteret sig, at der er flere af den slags oplevelser i vente i Odder-området.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

Diskoteksejer: Flyt byfesten

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Hou skal sikres mod oversvømmelser

Odder Avis

Ferien slutter med børnekulturdage

Odder Avis

Svensk jazz på Brandbygegaard

Annonce