Annonce
Odder Avis

En stor og dyr evaluering af skolestrukturen? Det er ikke nu

Lene Midtgaard. Arkivfoto

Læserbrev: Selvfølgelig skal skolestrukturen i Odder Kommune evalueres - det er sund fornuft - men bare ikke med en stor og omfattende evaluering nu.

Forældre, personale og ledelse skal sammen forme de bedste skoler for børnene. De skal sikre god læring og mentalt sunde børn, og der er et stort efterslæb efter corona-nedlukningen, og de skal have arbejdsro til at løfte opgaverne.

Der er samlet en stor mængde data, som giver et bredt billede af, hvordan skolernes temperatur er nu, og der hentes årligt og fortsat tilbagemeldinger og data om skolestrukturen.

Disse data skal der reageres på og arbejdes med. Men en stor og dyr evaluering? Det er ikke nu.

Skolestrukturen blev vedtaget i 2017 og trådte i kraft i 2018. 2020 har ikke været sammenlignelig med år, før skolestrukturen blev sat i gang, faktisk kan ingen skoleår sammenlignes med 2020.

Så er der kun 2019 tilbage at evaluere – altså år et.

Hvis vi konkret ser på 10. klasse og deres nuværende tilhørsforhold, så er det en byrådsbeslutning fra 15. juni 2020, altså for under et år siden - vel at mærke et år med corona-nedlukning.

Indførelse af skolestrukturen i oplandet var for Venstre at spare os for at lukke oplandsskoler. Det giver for os mening, for vi vægter liv i oplandet meget højt.

Landsbyordningerne er organiseret med en fælles overordnet skoleleder, som bl.a. har det økonomiske ansvar og deltager i de mange møder på rådhuset, hvilket frigiver de fire landsbyordningers leder til at koncentrere sig om den daglige ledelse.

Hver landsbyordning har en forældrebestyrelse, og hver skole har et elevråd. Hver forældrebestyrelse kan forme og sætte deres aftryk på netop deres landsbyordning i samarbejde med skolens leder og ansatte.

Det er direktøren for Børn, Uddannelse og Kultur, som har til opgave at få ledelsesopgaven til at fungere optimalt.

Det er forståeligt, at der har været modstand imod en ny struktur, når man er glad for det, man har, og synes det fungerer, og jeg anerkender, at forandring tager kræfter og giver bekymringer.

Men selvom det er udfordrende med landsbyordninger fordelt på fire destinationer, og at de enkelte skoler er små, med de udfordringer og goder som det giver, så er der en overordnet skoleleder og fire ledere til fire landsbyordninger, som tilsammen har under 400 børn/elever.

Landsbyordningerne har en god økonomi, og det kan de være stolte over.


Som vi ser det, er der gode muligheder for at forme gode dage med glade børn og god læring for alle børn, og det er det, som det hele drejer sig om.

Lene Midtgaard


Som vi ser det, er der gode muligheder for at forme gode dage med glade børn og god læring for alle børn, og det er det, som det hele drejer sig om.

Men skolestrukturen skal ikke rulles tilbage, og der skal ikke laves en ny stor evaluering nu.

Annonce
Annonce
Odder Avis

To veje bliver spærret

Annonce
Annonce
Odder Avis

Rallyteam fik god start ved DM

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Ildsjæl nomineret til stor pris

Odder Avis

We Walk går i Vejlskoven

Odder Avis

Stort cykelløb er aflyst

Odder Avis

Øv igen: Sondrup Marked aflyser

Odder Avis

Hvorfor ikke otte spor?

Annonce