Annonce
Odder Avis

Ensomheden uden for boblen

Vi skal alle hjælpe de unge ud af ensomheden og ind i boblen. Det skriver ssp-konsulent Kristian Kilt om i denne uge klumme om ungdomsliv. Foto: Søren E. Alwan
Annonce

Jeg længes!!!… Længes efter en tid, hvor det at ”tage stikket” var noget man gjorde i et kortspil - og ikke en livreddende vaccinations-gerning.

Hvor en ”nær kontakt” var en god ven - og ikke en person, der betyder smitterisiko og isolering.

Hvor ”efterskole” var et sted man fysisk boede. Hvor ”skole” var et sted man tog hen - og ikke en udefinerbar tilstand bag skærm med slukket kamera, iført undertøj, morgenhår og dyne.

Dengang hvor ”sociale bobler” var champagne og ikke en stærkt indskrænket vennekreds og hvor mundbind ikke spærrede for telefonernes ansigtsgenkendelse. Længes…

Nu er den sociale boble krympet så der næsten ikke kan være nogen i den. Hjemmeundervisningen er genoptaget og sport, fritid, kultur, Ungdomsskole /klub og fritidsjobs er nedlukket. Sådan skal det være - for fælles redder vi liv.

Det rammer os alle - men rammer særligt hårdt blandt unge, hvor tidsperspektivet er kortere, anderledes og mere intenst.

Forstil dig at miste op mod halvdelen af din studietid. Miste halvdelen af festerne, halvdelen af de venskaber der blev skabt, mistet halvdelen af kyssene og de konflikter, der blev lært af… Tænk tilbage på hvor meget det har formet dig…

Det der former unge nu, er i højere grad at sige nej, holde afstand, tænke risiko, isolere sig selv, sortere i venner - hvem skal være inden og uden for min boble???

At vælge fra er lige nu nødvendigt for at redde liv - men for de der står lige uden for boblen, har det alvorlige konsekvenser.

En netop afsluttet undersøgelse med unge fra alle udskolingsskoler i Odder Kommune viser, at ensomheden blandt pigerne er bekymrende høj. For pigerne i 8. og 9. klasse er der tale om en fordobling af de der ”ofte” eller ”meget ofte” føler sig ensomme.

Det svare nu næsten til hver ottende pige!

Kortvarigt er ensomheden ufarlig, men langvarig ensomhed kan føre til en lang række af alvorlige sindstilstande som depression, angst og selvskade.

Undersøgelsen viser en anden udvikling for drengene, der i højere grad har gamingkulturen at læne sig op ad - flere og flere unge mænd finder deres gamle gamerudstyr frem igen.

Jeg er bekymret for de unge, der ikke vælges til, men sorteres fra. De der står lige uden for boblen - nummer seks, nummer syv.

At blive valgt fra er i ungdomskulturen skamfuldt og bliver ofte holdt hemmeligt, så det for nære voksne risikerer at blive usynligt.

Her er ungdomslivet utroligt svært lige nu, gør ondt og kan give følelsen af ensomhed. Vi bliver alle nødt til at række ud - og lad os særligt række ud efter pigerne.

Lad os kontakte nogen uden for vores sociale boble i dag.

Sende en snap, en besked, et facetimeopkald, eller lave et godt gammeldags telefonopkald?

Lad os invitere ind til Netflix-parties med fælles filmhygge, online brætspil eller hygge gaming med nummer seks eller syv.

Lad os række ud med nærvær og opmærksomhed og fortælle, at alt bliver godt igen

Vi har alle brug for at hører det. Vaccinen er her! Og lige om lidt også foråret, der hjælper os alle på vej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

Hvad gør du nu?

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

61 borgere blev vaccineret på Tunø

Odder Avis

Skiftedag: Nu er det vores landbrug

Odder Avis

Peter fandt viceværtvejen på FGU

Odder Avis

Gør noget: Gå en tur

Annonce