Annonce
Odder Avis

Er du træt af stigereoler i gæsteværelset: Makkerpar laver væksthus for lokale webshops

Henning Petersen (tv.) og Jonathan Bräuner Delfs har allerede kontakt til flere webshop-ejere, som overvejer at flytte deres forretning til Boulstrup. Foto: Carina Mayner
Henning Petersen og Jonathan Bräuner Delfs er ved at indrette det tidligere SL Rens i Boulstrup til en fælles base for ejere af mindre og halvstore webshops.

Boulstrup: Efter at have stået tomt i fire år samt have gennemgået en større rensning af forurenet jord, kommer der nu atter liv i det tidligere SL Rens på Stationsvej 11 i Boulstrup.

Fremtidens lejere bliver lokale webshop-ejere, der er trætte af at arbejde hjemmefra, som mangler lagerplads eller som måske blot har brug for at sparre med andre.

Engang rummede bygningerne på Stationsvej 11 i Boulstrup administrationen for et renseri, men nu etableres der et væksthus for små og halvstore online-virksomheder. Privatfoto 

Renseriet og de tilhørende administrationsbygninger er blevet solgt til Henning Petersen fra Hou, og sammen med Jonathan Bräuner Delfs fra Dyngby er han ved at lægge sidste hånd på indretningen af "væksthuset", som allerede omfatter et stort kontorlandskab med plads til 14 skriveborde, konferencelokaler, kantine samt 1500 kvadratmeter lager fordelt på opvarmede og nyrenoverede rum samt en større hal med plads til de noget større produkter.

Annonce

De to ejere af E-hub, som virksomheden hedder, ved ikke helt præcis, hvem af dem der står bag ideen, men sammen udgør de et godt team, når det handler om at hjælpe indehavere af webshops på vej: Henning Petersen har tidligere ejet MyLocker.dk, Dit Pulterkammer og Hou Strandcamping og fokuserer i dag på virksomheden HusVentilation ApS samt nu også E-hub.

Jonathan Bräuner Delfs har tidligere været indehaver af blandt andet webshoppen SpilCompagniet.dk og Novia.dk. I dag driver han Search Company ApS, som hjælper virksomheder med synlighed på nettet.

Det store kontorlokale står endnu tomt, men der er plads til 14 store skriveborde. Privatfoto

- Vi tror på, at vi her på renseriet kan skabe et væksthus, hvor både nye og allerede eksisterende webshop-ejere kan blive en del af et fællesskab, hvis de ønsker det. For eksempel kan man snakke sammen om at skaffe sig nogle bedre fragtpriser, ligesom de fysiske rammer lægger op til sparring. Desuden kan vi arrangere temaaftener, hvor vi for eksempel taler mere generelt om e-handel, siger Jonathan Bräuner Delfs, der også er med i det fællesskab for webshopejere, som findes i UdviklingOdder-regi. Her han fået kontakt til flere, som overvejer at flytte til Boulstrup.


Vi har i flere omgange forsøgt at få private til at etablere et fællesskab for webshops, så vi byder E-Hubben hjertelig velkommen.

Karsten Geertsen, udviklingschef i UdviklingOdder


Det håber jeg i hvert fald, siger han.

Behovet er der

Det samme gør Karsten Geertsen, der er udviklingschef i UdviklingOdder, og som i de senere år har haft kontakt til en del webshopejere, som har været tynget af at stå helt alene med deres forretning.

Væksthus ligger på berygtet - men ren jord

SL rens lå i Boulstrup fra 1983-2011, da virksomheden blev købt af koncernen De Forenede Dampvaskerier A/S.

Med i handelen var dog hverken bygninger eller grunden, som allerede dengang var så forurenet, at ansatte i regionens miljøafdeling holdt tæt øje med grundvandet. Det førte i februar 2020 til en større oprensning af jorden med deltagelse af Odder Kommune, Region Midtjylland og miljøvirksomheden Krüger.

Da det endelige regnskab blev gjort op, havde oprensningen kostet 14 millioner skattekroner, idet ingen kunne stilles til ansvar for forureningen, fordi de til enhver tid gældende regler var blevet overholdt.

Eftersom De Forenede Dampvaskerier A/S flyttede ud i 2017, har bygningerne stået tomme i en årrække. De blev dog frisket gevaldigt op efter rensningen af jorden i kælderen og omkring bygningerne, så de i dag fremstår nyrenoverede.

- Vi har i flere omgange forsøgt at få private til at etablere et fællesskab for webshops, så vi byder E-Hubben hjertelig velkommen - og ser frem til øget fokus på nethandel. Nu kan ejerne  flytte ind i et fællesskab, hvor de kan vælge at drive forretningen helt alene – eller de kan benytte sig af de rådgivere, som allerede er på vej til Boulstrup. Under alle omstændigheder får de her kolleger, som de kan sparre sig med i kantinen – og det betyder meget mere, end vi går og tror, siger han.

Annonce
Annonce
Odder Avis

6.y har lavet deres drømmehuse

Annonce
Annonce
Odder Avis

Lobbyisme er ret ok: Borgmester skal varetage kommunens interesser i Kattegatkomitéen

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Frimenighed er vokset ud af Pakhuset: Flytter ind i tidligere pizza-restaurant

Odder Avis

Så står studenterne på spring

Odder Avis

Fem hurtige om kommuneplanen

Odder Avis

Her skal der bygges 1859 nye boliger: Odder er midt i byggeboom

Odder Avis

Tag cyklen med på tur: Cykelfærgen er klar til ny sommer

Odder Avis

Peder Liboriussen slægt går mindst 10 generationer tilbage på Alrø

Odder Avis

Enhedslisten: Vi skal styre solcelleindustrien, ikke omvendt

Odder Avis

Kattegatkomiteen har en lønnet formand - det betyder magt og indflydelse

Odder Avis

Odders boligejere står til stor skattegevinst

Odder Avis

Kære Christian, vil du komme til Gylling Boldklub?

Hedensted/Juelsminde Avis

2020 var øernes år: M/F Hjarnø sejlede med flere end nogensinde før

Odder Avis

Nyd en bisonburger eller hent en picnickurv på Alrø Købmandsgaard

Odder Avis

Hvad med en cykelsti mellem Hundslund og Ørting?

Odder Avis

Kritik af læserbrev: Forældre føler sig dolket i ryggen

Odder Avis

Hvad er det gode ungemiljø i Odder kommune?

Odder Avis

Ny sommerbutik i telt på Tunø

Odder Avis

Butik med småfolk: Bente har styr på troldene i Æsken

Odder Avis

Afstemning: Er legepladserne i Odder gode nok?

Hedensted/Juelsminde Avis

Døren er åben ind til galleriet i svinget: Birthe giver Hjarnøs gæster noget at kigge på

Odder Avis

Se navnene: Her er sæsonens sidste konfirmander

Odder Avis

Sur smiley til restaurant i Odder

Annonce