Annonce
Odder Avis

Er vi klar til solcelleparkerne?

Der er flere områder i kommunen, der kan blive til solcellepark.
Annonce

Læserbrev: Landet over bliver der etableret store solcelleparker i disse år. Også i Odder Kommune er de på vej, der ligger fx en konkret ansøgning om at omringe Forridergården ved Torrild med en indhegnet solcellepark på hele 215 hektar. Andre steder i kommunen handler det foreløbig om at udpege marker, der teoretisk set er egnede til de store solcelleparker - og vi snakker alt i alt om mange hundrede hektar.

I DN-Odder har vi drøftet udviklingen. Vi ser store fordele ved solceller - de leverer strøm uden at der udledes CO2, og jorden, de står på, behøver ikke længere at hverken gødes eller sprøjtes - nu dyrkes der energi i stedet for korn og raps. Men omvendt: Vi ønsker ikke anlæg, der fylder så meget, at de fuldstændigt dominerer et landskab og gør det blåsort året rundt.


Vi ønsker ikke anlæg, der fylder så meget, at de fuldstændigt dominerer et landskab.


Vi ønsker på ingen måde disse anlæg placeret i beskyttet natur eller inden for fredninger. Desuden ønsker vi, at byrådet sætter en maksimumgrænse for hvor stor en del af kommunens jord, der må dækkes af solceller, for vi ser skræmmende eksempler andre steder. Desuden skal der stilles krav om brede, skærmende beplantning rundt om anlæggene, dels til gavn for bier og andre nytteinsekter, dels for at sløre anlæggene, der ellers fuldstændigt kan dominere et landskab. Af samme grund bør solcelleparker ikke anlægges i kuperede landskaber.

Vi ser også gerne en lokal forankring, så det ikke blot er udefra kommende virksomheder, der etablerer og ejer anlæggene - for sådan er tendensen ellers.

Vi mener desuden, at der stadig er store uudnyttede muligheder for at placere solceller på tage, fx i industriområdet - og helt overordnet synes vi, at solceller er bedre placeret på tage end på marker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

61 borgere blev vaccineret på Tunø

Odder Avis

Peter fandt viceværtvejen på FGU

Odder Avis

100 års fødselar

Odder Avis

Testbil bliver i Odder

Odder Avis

Øv: Økohave er også lukket

Annonce