Annonce
Odder Avis

Eriks mor fik personligt brev en måned efter sin død: Kommunen burde skamme sig

- Vi skal nok komme videre, og så er det heller ikke værre for os, eftersom vores mor fortjente at få fred. Men måske skulle Odder Kommune overveje, om den slags breve stilet til afdøde er i orden, siger Erik Møller. I baggrunden ses Halling Kirke, hvor hans mor blev bisat i starten af marts. Foto: Carina Mayner
Godt en måned efter Jonna Møllers dødsfald, modtog hendes 88-årige mand et brev personligt stilet til hende: Du mister dit helbredstillæg, men du kan da altid søge igen. Ordlyden har gjort parrets søn vred på Odder Kommune.

Hou: I forbindelse med dødsfald er der altid papirarbejde, og breve til den afdøde kan selvfølgelig dukke op fra private og virksomheder, som endnu ikke er blevet orienteret om dødsfaldet. Men det er ikke i orden, at Odder Kommune sender personlige breve til borgere en måned efter, de er gået bort. Og da slet ikke, hvis brevet handler om, at vedkommende nu mister sit helbredstillæg - men at vedkommende selvfølgelig altid kan klage.

Erik Møller fra Hou er endnu ikke kommet sig over, at hans gamle far mandag 11. april modtog et brev fra Odder Kommune: Stilet til hans mor, som var afgået ved døden 8. marts efter længere tids sygdom.

Sådan en ordlyd i et brev er bare ikke i orden, når den ender hos de efterladte. Vores mor er jo for pokker død.

Erik Møller

- Faktisk var det mig, som under et besøg hos min far tømte postkassen. Da han ser ret dårligt, blev vi hurtigt enige om, at jeg skulle læse det højt for ham. Og det var måske meget godt, eftersom vi begge blev både vrede og faktisk igen ret påvirkede af, at min mor jo var død en måneds tid i forvejen. Tomrummet, som vi oplevede i forbindelse med hendes død og bisættelse, opstod ligesom igen, siger Erik Møller.

Annonce

Du kan klage

Hvad angår brevets indhold, handlede det om, at Jonna Møller pr. 1. april ikke mere havde ret til tilskud via et såkaldt helbredstillægskort. Tilskuddet ville derfor ophøre den dag: "Du vil derfor ikke fremover få tilsendt et nyt tilskudskort", men "Du kan søge helbredstillægskort på ny på baggrund af en ny vurdering af din tillægsprocent og din formue", lyder det i brevet fra Borgerservice.

- Sådan en ordlyd er bare ikke i orden, når den ender hos de efterladte. Vores mor er jo for pokker død, siger Erik Møller og udtrykker håb om, at brevet fra Odder Kommune er en "smutter."

- Vi skal nok komme videre, og så er det heller ikke værre for os, eftersom vores mor fortjente af få fred. Men jeg fortæller om brevet, fordi der kan være andre efterladte, som bliver langt mere påvirkede af et så personligt brev til en afdød. Så hvis der er tale om en standardskrivelse, bør Odder Kommune se at få ændret den i en fart. Alt andet vil aldeles være uhørt, siger han.

Annonce

Nyt it-system

Avisen har forelagt brevet til Borgerservice i Odder Kommune og herfra udtrykker afdelingsleder Malene Balzer stor beklagelse:

- Vi hørte først om brevet og de meget uheldige formuleringer, da I henvendte jer. Nu har jeg undersøgt sagen, og forklaringen skyldes et nyt it-system KOMBIT, som blev taget i brug i landets kommuner i februar, og hvorfra den slags skrivelser automatisk sendes ud. KOMBIT er heller ikke stødt på brevet før, men de har lovet at fjerne det straks, siger afdelingslederen på Odder Rådhus.

Annonce
Odder Avis

Husker du Errol Garner?

Annonce
Odder Avis

Kom til fyraftenskoncert med Grandivi

Annonce
Odder Avis

Fejr Odderkorets 100 års jubilæum i Gosmer Kirke

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Dansktopsanger havde lærlinge med til koncert: Curlingbørnene sang det bedste, de har lært

Odder Avis

The Blues Overdrive spiller i Pakhuset

Odder Avis

Hør koncert med børne- og ungdomskoret

Odder Avis

Hvis inklusion skal lykkes skal børn lykkes i fællesskabet

Odder Avis

Hård blæst ingen hindring for Odder-roere

Odder Avis

Karrieren begyndte i 1945: Erfaren spillemand var på besøg

Odder Avis

An Odder Band på plænen i Tivoli

Odder Avis

Hør klassiske perler i Ørting Kirke

Odder Avis

Carsten vil lave grøn strøm til at putte i tanken: Store solcelleparker gør din el-regning billigere

Odder Avis

De frivillige skal fejres igen

Odder Avis

Ukrainske mødre og børn fik en pause fra krigen

Odder Avis

Efter fire mislykkede graviditeter: Nu lever Nicolai og Jannie af legetøj

Annonce