Annonce
Odder Avis

Et godt grin lindrer: Tarteletdamer klar med tre børnebøger om corona

Hanne Ovesen og Lene Henriksen (t.h.) har brugt en del af vinteren på at lave tre børnebøger "Det sure Æble fortæller ... et år med corona 1-3". Arkivfoto
Lene Henriksen og Hanne Ovesen har brugt nedlukningen af Cafe Alrø til at skrive tre bøger, som skal hjælpe børn og voksne med at tale om pandemien.

Alrø: De to indehavere af Cafe Alrø, Lene Henriksen og Hanne Ovesen, har igennem alle årene været mest kendt for at lave tarteletter så store som te-kopper samt for sjove kunstinstallationer på deres ejendom længst ude på Alrø. Nu kan de også tilføje bogudgivelser, hvor hovedtemaet er corona, til deres CV.

Netop i disse dage udkommer triologien , ”Det sure æble fortæller - et år med corona”, hvis hovedforfatter er Lene Henriksen, som har brugt vinteren og nu også forårets nedlukning på at lave små figurer af grøntsager og frugter, tage fotos af installationerne og samlet dem til en historie om et surt æbles vej gennem et år med corona.

Et af billederne forestiller netop et surt æble i færd med at glæde sig over foråret. Foto: Lene Henriksen

- Bøgerne er mest tænkt som en billedbog, hvor forældre eller bedsteforældre kan tale med børnene om figurerne, der støder på nogle af de sære formuleringer, som corona har medført. For eksempel det med at "hygge sig med hinanden hver for sig", siger Lene Henriksen, der også har tilføjet enkle madopskrifter i bogen.

Annonce

Altså retter, som børnene kan lave sammen med voksne, og hvor ingredienserne er "heldige kartofler", "hvidløgn" og "appelsinhud".

Vej til samtale

Men hvorfor lave en humoristisk historie om de oplevelser, et "surt æble" må gennemgå gennem et helt coronaår?

Lene Henriksen ved godt, at hun med fortællingen bevæger sig ind på emner, som kan være både traumatiserende og uhyggeligt for børn og unge.


Vi vil gerne passe på de unge, som skal passe på os, når vi bliver gamle.

Lene Henriksen


- Det er jeg i høj grad klar over, men jeg tror også, at man ved at grine sammen kan komme til at tale om svære emner og på den måde både støtte børnene og give dem lidt frihed. De har om nogen brug for at grine, siger forfatteren, der har fået datteren Janne Fries Henriksen til at komponere og indspille en sang, der passer til bogens handling.

Den kan hentes via de QR-koder, som findes i bogen. Desuden har hun og partneren Hanne Ovesen besluttet at give 10 procent af indtægterne fra bogen til Børns Vilkår.

Om alt går vel, regner Lene Henriksen og Hanne Ovesen med at åbne for sæsonen 7. maj, men de fortæller også, at de kun gør det, hvis reglerne for indendørs servering lempes. Sker det ikke, vil der kun kunne være plads til seks personer indenfor på caféen, og det giver ingen mening.

”Det sure æble fortæller - et år med corona" kan købes hos Bog & Ide i Odder eller på hjemmesiden www.cafealroe.dk. Prisen er 225 kroner plus forsendelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

En uge med fokus på demens

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Seks borgere sagde ja til Danmark

Odder Avis

Aflyser også: Nul byfest i Gylling

Odder Avis

Slut med at køre til døren

Odder Avis

Spøgelsesmanden fra rådhuset er fundet

Odder Avis

Togbilletter lavet til kunst

Odder Avis

Rødvinsklub?

Odder Avis

Biffen genåbner med Oscar-vindere

Annonce