Annonce
Odder Avis

Et lille stykke Thailand midt i gågaden

Natthida Chandee og hendes mand Michael Strand har knoklet for at få klinikken i Rosensgade klar til åbningen. Resultatet er blevet en flot klinik med en dejlig stemning af Thailand. Foto: Søren E. Alwan

Natthida Chandees klinik for thaimassage bliver rendt over ende af kunder.

Annonce

Odder: At træde ind i Natthida Chandees nyåbnede klinik for thaimassage i Rosensgade 42 er som at entrere et lille stykke Thailand. Her dufter af blomster, og der er tændt levende lys. Alt i alt en afslappende stemning, der giver sjælen ro. Men tag ikke fejl: Natthida Chandees hænder tager skam godt fat. Og bagefter kan man godt mærke, at hun har haft fat i musklerne.

Det har mange Odder-borgere mærket siden åbningen i starten af denne måned. Faktisk har den vævre kvinde allerede stamkunder, som har fået plottet regelmæssige aftaler ind i kalenderen.

I thaimassage trykker massøren på energipunkter, masserer musklerne og holder klienten fast i mange stillinger og stræk. Ønsker man en lidt blidere behandling, tilbyder hun også oliemassage.

- Formålet med massagen er at give klienten større velvære og bedre helbred, men det kan også være at behandle forskellige problemer, fortæller den 43-årige kvinde, som har boet i Danmark i godt 10 år.

Det kan være hårdt for hænderne at give massage, men så dyrker jeg lidt yoga, når jeg har pauser.

Natthida Chandee, indehaver af Natthida Thaimassage og Wellnes
Man kan også blive behandlet med de såkaldte doktorfisk i Natthida Thaimassage og Wellnes. Foto: Søren E. Alwan
Annonce

Hjem til Jylland

Vejen til Danmark gik via ægtemanden Michael Strand, som for 11 år siden var på ferie i Thailand. Efter et års tid bosatte parret sig på Nørrebro, hvor Natthida Chandee siden har arbejdet med thaimassage. Det være sig i egen klinik og hos landsmænd, som havde etableret sig. Uddannelsen til thaimassør tog hun 2007 på en af Thailands mest velrenommerede massageskoler, der ligger i Bangkoks ældste tempel Wat Po.

- Thaimassage er i dag en anerkendt behandlingsform. Alligevel møder jeg stadig folk, som vil købe sex. Så skriv lige, at det kan man absolut ikke, siger Natthida Chandee, som kan gøre sig forståelig på dansk. Om der skal konverseres under massagen eller ej er kundens valg.

- Nogle vil snakke, andre ønsker ro. Det vigtigste er, at de nyder det, siger den 42-årige kvinde, som er endt i Odder på grund af Michael Strand, som er fra egnen og ønskede at vende tilbage nu, da familien er forøget med to drenge på to og tre år.

Ud over massage kan man i klinikken også blive behandlet med de såkaldte doktorfisk.

Natthida Thaimassage og Wellnes ejes af Natthida Chandee. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

Etnisk kunst i Kunstværket

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Det siger partierne om budgetaftalen

Odder Avis

Flere borde til banko

Odder Avis

Motorcyklist stak af fra politiet

Annonce