Annonce
Odder Avis

Et rungende ja: Færgebyen stemt igennem i enigt byråd

Snart går Færgebyen i Hou fra tegning til virkelighed.  Illustration: Flæks Arkitekter
Hou kan se frem til store ændringer på havnen. Færgebyen er nemlig på vej.

Hou: Der er sagt og skrevet meget om fremtidens havn i Hou. 1. marts 2021 blev der så sat et foreløbigt punktum for den snak, da politikerne i Odder byråd godkendte lokalplanen for havnen i Hou.

Derfor var det også en glad og tilfreds formand for miljø,- teknik- og klimaudvalget, Ole Lyngby Pedersen (V), som fremlagde lokalplanen for byrådet.

- Den her lokalplan er en af de mest omfattende, jeg har været med til at lave i min tid. Derfor er jeg også ekstra stolt over, at det nu endelig er lykkedes at komme i mål, sagde Ole Lyngby Pedersen.

"Endelig" må siges at være det rigtige ord.

Elvin Hansen (S) har efter eget udsagn arbejdet på ændringer på Hou Havn siden 1999.

- Jeg har personligt været med til at udarbejde fire helhedsplaner for havnen i Hou. Så jeg er rigtig glad for, at det endelig er lykkes efter så mange år, så jeg får fulgt det til dørs, nu hvor jeg er på vej ud af byrådet, sagde Elvin Hansen.

Annonce

Glad for inddragelse

Der var generelt ikke meget negativt at sige om Færgebyen i Hou. Uanset politisk ståsted. Faktisk var der stor stolthed blandt politikerne for lokalplanen.

Ditte-Marie Thejsen (EL) var især glad for inddragelsen af borgerne.


Den her lokalplan er en af de mest omfattende, jeg har været med til at lave i min tid. Derfor er jeg også ekstra stolt over, at det nu endelig er lykkedes at komme i mål.

Ole Lyngby Pedersen(V)


- Vi er klar på at godkende den her lokalplan. Vi synes, at der er blevet lyttet til borgernes høringssvar og så har man under udviklingen af lokalplanen haft miljøet for øje. Så derfor er vi meget positive, sagde Ditte-Marie Thejsen.

Havnen i Hou står altså foran en større forandring. De første ændringer er lige rundt om hjørnet og forventes påbegyndt i 2021.

Annonce

Ikke ferieboliger

I salen på Odder Gymnasium var der også tilfredshed med, at man fik sikret, at de nye boliger på havnen i Hou ikke ender som ferieboliger.

Det var der ellers lagt op til fra forvaltningens side, men i såvel byrådet som miljø,- teknik- og klimaudvalget blev Kresten Bjerres forslag om at fjerne den passus vedtaget.


Der skal være lys i vinduerne hele året rundt. Det sikrede byrådet sig mandag aften, da lokalplanen for Færgebyen blev vedtaget. Ill. Flæks Arkitekter

Faktisk var den eneste malurt i bægeret en kommentar fra Venstres Hans Hammann, som pointerede, at projektet er tæt på målstregen, men ikke helt over den endnu.

- Jeg vil sige stort tillykke til Hou, for det er virkelig et godt projekt. Men jeg vil også sige, at der stadig, er ting der skal løses. Eksempelvis parkering og containerstøj. Så vi er ikke helt i mål endnu, sagde Hans Hammann.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

To veje bliver spærret

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Rallyteam fik god start ved DM

Odder Avis

Ildsjæl nomineret til stor pris

Odder Avis

Stort cykelløb er aflyst

Odder Avis

Motorsport: FN Rally kører videre

Odder Avis

Øv igen: Sondrup Marked aflyser

Annonce