Annonce
Odder Avis

Eventyrer på tidsrejse til sin "forbandede" barndoms-ø

Bodil Johanne Jørgensen voksede op på Alrø, og nu fortæller hun råt for udsødet om opvæksten i det lille, lukkede samfund. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Berejst erhvervsrådgiver fra Horsens udgiver litterært krydstogt til Alrø i 1950'erne og 1960'erne.
Annonce

Horsens: Bodil Johanne Jørgensen fra Horsens har i de seneste 25 år besøgt cirka 170 lande og små 20 territorier.

Hun er en af landets formentlig mest berejste kvinder, men selv om den lokale forfatter, eventyrer og coach kunne fortælle vidt og bredt om den store verden, fik hun aldrig brug for pas og visum, da hun kastede sig over arbejdet med sin nyeste bog.

Her er afstanden nemlig større i tid end sted.

Bogen "Den Forbandede Ø", der netop er udkommet, er hendes personlige fortælling om barndommen på Alrø - blot 20 kilometer stik øst fra Horsens, men dengang i 1950'erne og 1960'erne en helt anden verden for hende.

Foto af bogens omslag: Jakob Hedegaard-Høgh
Annonce

Videre på trods

I erindringsromanen fortæller hun om livet i det lille ø-samfund, om opvæksten i en familie fuld af konflikter, om efterkrigstiden, der satte sig markante mangeårige spor i form af nøjsomhed i livet, om hemmeligheder og lukkethed, om vold og skolegang i en tid, "hvor børn skulle ses, men ikke høres". For nu at nævne nogle af de temaer, hun tager op som berettigelse for bogens titel.

Bodil Johanne Jørgensen, der i dag har firmaet BJ Rådgivning i Horsens, hvor hun arbejder som erhvervskonsulent for virksomheder og offentlige institutioner, skriver, at hun, efter hun forlod Alrø i slutningen af 1960'erne, "kom videre på trods af øen".

"Jeg kørte på cykel uden cykelhjelm eller cykellygten, når det var mørkt ved fjorden. Jeg så dyr blive født og dø. Naturens gang. Der var ingen grædende aktivister ved stalddøren. Vegetarmad var en by i Rusland. Ingen trøstende mor, hvis jeg faldt og slog mig. Jeg overlevede på trods af alle farerne, uden diagnoser, uden psykologer, uden at ligge samfundet til last. Det du ikke dør af...," skriver hun på bogens omslag.

Forfatteren har tidligere udgivet bøgerne "Intuition - ledelse med hoved og hjerte", "Niels Peters sidste rejse - og andre grumme fortællinger fra lykkeland" og "Verden skal opleves - som berejst".

Annonce
Annonce
Odder Avis

Coronakunst fik ministeriets støtte

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Lagkage og landsindsamling

Odder Avis

Åben havelåge i en giftfri have

Odder Avis

Sponsorturnering i ekstrem varme

Odder Avis

Gratis yoga under åben himmel

Annonce