Annonce
Odder Avis

Fagre nye verden

Annonce

I denne tid har Odder Dyreklinik besøg af en dyrlægestuderende fra Bulgarien. Bulgarien er et land med syv millioner indbyggere og er ca. tre gange Danmarks størrelse.

Hun har forelsket sig i Danmark og ville gerne opleve hvordan hverdagen og livet udfolder sig på en dansk dyrlægeklinik. Vi har korresponderet i flere måneder og nu er hun her. Hun er en del af Erasmus programmet, hvor unge studerende kan studere i andre lande. Super spændende og interessant, at hun netop er faldet for Danmark. Hun skal være her i cirka 2,5 måned og indgå som en del af vores team af dyrlæger og veterinærsygeplejerske på klinikken.

Da jeg var studerende benyttede jeg selv min uddannelse til at rejse og møde nye mennesker. Min nuværende kone og jeg var på tur til USA, mens vi læste og vores ophold bestod meget af besøg på dyreklinikker og indblik i, hvordan man gjorde tingene derovre.

Tit udviklede der sig et venskab og vi blev ofte flere nætter på den pågældende klinik og fik lov at overnatte. Så gik turen videre til en anden klinik som de kendte, hvor der f.eks var et stort hestehospital og så arbejdede vi der en uges tid. Det var en vidunderlig måde at rejse på, vi havde et fællesskab omkring dyrlægegerningen og oplevede samtidigt en kollegialitet og accept som turist, der gjorde oplevelsen rigtig god.

Jeg kan forestille mig at andre studieretninger gør nøjagtig det samme.

Det fællesskab, der er omkring dyr, ses også i parker og på gader hvor hundeluftere tit standser op og taler med andre hundeejere uden egentlig at have andre relationer end deres kæledyr. Kæledyr nedbryder den afstand der nogle gange kan være mellem mennesker og vi hører ofte på klinikken at ”i dag mødte vi ”Mollys” ven på gaden, hende møder vi hver morgen”.

Smalltalk udvikler sig nogle gange til hundelufte klubber og nye bånd knyttes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

Gaderæs i industrikvarter

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Arkæolog fortæller om vikingetiden

Odder Avis

Bedre velfærd

Odder Avis

We walk: Gå med over børnenes bro

Odder Avis

Etnisk kunst i Kunstværket

Odder Avis

Det siger partierne om budgetaftalen

Odder Avis

Børnenes budget vedtaget

Odder Avis

Flere borde til banko

Annonce