Annonce
Odder Avis

Fodgænger

Hanne Hedetoft, forfatter, blogger

Lad mig straks slå fast: Jeg elsker at gå! Fra jeg var ganske lille, blev jeg trukket med mine forældre ud at gå, og siden har jeg gået og gået. Når jeg var glad, trist, skulle få en ide eller trængte til motion. Eller når jeg skulle fra A til B. Men mest bare fordi jeg kan lide at gå.

Jeg var således allerede stor fan af budskabet, da Gnags i 1983 udgav nummeret Fodgænger, der begynder med ordene: ”Ja, jeg kan gå på mine fødder. Jeg er fodgænger, så er man da noget. Jeg kan gå kan igennem byen. Koster ikke noget, så har man da råd.”

1983 var også året, hvor HIV-virusset blev påvist af Françoise Barré-Sinoussi og Luc Montagnier. Vi, der var unge i 80’erne husker, hvor meget den virus fyldte i det årti. Nu ligger verden, inklusiv Odder, så underdrejet af en anden virus. Og under coronaen er en trend, som har været undervejs de senere år, virkelig eksploderet: Nu skal der den ondelyneme gås! Hvilket jo på en måde er rigtigt fint. Det er mere det med, at gåture nu skal organiseres og sættes i system.

Kæft, trit og retning

På tv kan man opleve eksperter udtale sig om at gå. Der tales i distancer, terræn og fodtøj, om at måle antallet af sine skridt og huske at svinge korrekt med armene, hvis man vil have det fulde udbytte. Man skal med andre ord være effektiv.

Lokalt ser man samme trend. Både når det handler om at gå, og når det kommer til at gøre det korrekt og målrettet. I nærværende avis kunne man således for et par uger siden finde et helt opslag om det at gå ture, og her lød overskrifterne: ”Gang er effektiv hverdagsmotion”, ”Gør noget – gå en tur” og ”Syv nye forslag til gåture i kommunen”.

Og hvad skulle der måske være galt med det, vil mange sikkert spørge. Ikke noget. Som sådan. Jeg kan bare ikke lade være at tænke tilbage på 31. december 2017, hvor Dronningen i sin nytårstale udfordrede os på denne måde: ” ”Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt!”

Det kunne fx være en gåtur i skoven, sagde hun og fortsatte: ”Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større. Det er slet ikke så unyttigt endda.”

Jeg smutter den anden vej

Det er derfor, det alligevel bekymrer mig, at vi nu er ved at sætte gåturen i system, gøre den til noget effektivt, give den mening. For så miste den sin nytte som noget pragtfuldt unyttigt.

”I kunsten kan man opleve, at livets hastighed sænkes, så alt står frem i sin fulde kompleksitet,” skrev Tina Buchholtz i sidste uges klumme.

Det samme klarsyn, den samme indsigt kan man opleve under en gåtur, hvis man ikke samtidig skal bekymre sig om at være effektiv. Men man kan også bare være ”fodgænger” ved at mod strømmen, smide sig på sofaen og lave absolut ingenting. For at være fodgænger handler først og fremmest om friheden til at bestemme sin egen retning. Tænk bare på, hvad Peter A.G. synger i sidste strofe af Fodgænger:

”Fodgænger. Selv imod ensrettet.”

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Lang testkø ved Spektrum Odder

Odder Avis

Endelig vågner byen igen

Odder Avis

Tid til at kigge frem mod nye tider

Odder Avis

BNBO: Fire ting du skal vide

Annonce