Annonce
Odder Avis

Folketingspolitikere besøgte Vejlskovgaard

Ved besøget på Vejlskovgaard ses Claus Fenger (tv), Henrik Nielsen, Nis Hjort, Anne Paulin, Jens Gammelgaard, Malte Larsen og Niels Jørgen Thomsen. Privatfoto
Anne Paulin (S) og Malte Larsen (S) fra Folketingets Fødevareudvalg var en tur på landet.
Annonce

Odder: Forleden fik de midt- og østjyske landbrugsforeninger besøg af Anne Paulin (S) og Malte Larsen (S) fra Folketingets Fødevareudvalg. Foreningerne havde inviteret de to politikere på besøg på Vejlskovgaard ved Odder for at drøfte landbrugets rolle og de udfordringer, der fylder meget i landmændenes hverdag og virke.

På Vejlskovgaard viste landmand Claus Fenger rundt på sin bedrift med 420 malkekøer. På turen blev der drøftet generationsskifte og de udgifter, der er ved at etablere sig som landmand. Et andet emne, der blev vendt, er de restriktioner landmændene for nylig har fået med ekstra efterafgrøder fra 2020.

Vejlskovgaard er et stort mælkeri.
Annonce

Snakket og lyttet

- Det har været en rigtig god dag, hvor vi har fået snakket og lyttet. Det er vigtigt, at vi lærer hinanden bedre at kende, og at vi styrker dialogen mellem det lokale og det landspolitiske arbejde. Nogle af de beslutninger, politikerne træffer på Christiansborg, har store konsekvenser for landbruget, og det er vigtigt, at vi får drøftet, om der kunne være andre veje at gå for at nå det samme mål, siger Jens Gammelgaard, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg.

De midt- og østjyske landbrugsforeninger har inviteret hele Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg til en snak og en rundvisning på en landbrugsbedrift og har indtil videre arrangeret to dage på landet for interesserede folketingspolitikere.

Folketingsmedlem Malte Larsen får et ko-slik. Privatfoto
Folketingsmedlem Anne Paulin nusser en kalv. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

TrygFonden sikrer selvhjælpsgrupper

Odder Avis

Energikoncern delte penge ud

Annonce