Annonce
Odder Avis

Fremtidens ungdomsmiljø

Det er kun billederne, der larmer i ungdomsskolen i disse dage. Men hvad med efter corona spørger Jakob Klode i denne uges klumme. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce

Vi havde lige sagt farvel til en flok fantastiske unge, som havde været med på endnu en vellykket skitur. I værkstedet blev der arbejdet ihærdigt på at klargøre motocrosscyklerne til første forårsdag, så de kunne komme ud og køre. J-pop og designholdet nærmede sig opstart og optakt til den store J-pop messe med 3000 andre unge i DGI-byen i København – ligesom successen med madlavning og fællesspisning i ungdomsklubben bare voksede.

Alt dette ændrede sig pludseligt i takt med coronaen tog sit jerngreb om Danmark og lukkede store dele af samfundet ned – herunder ungdomsskolens fritidsdel. Odder ungdomsskole gik ligesom mange af landets andre ungdomsskoler online sammen med vores unge. Der blev tænkt kreativt og eksperimenteret med mange forskellige aktiviteter og tilbud via digitale og sociale medier. Alt fra videohilsner fra medarbejdere, quiz- og filmaften til decideret onlineundervisning i de mest oplagte fag. Alle med det formål at fastholde kontakten, relationen og følelsen af fællesskab i en svær tid.

Nu åbnes der så meget forsigtigt igen for dele af samfundet i et tiltrængt forsøg på at genfinde en hverdag – omend en meget anerledes hverdag. For ungdomsskolens vedkommende er både ungdomsklub og fritidsundervisning en del af de områder i samfundet, som stadig skal forblive lukket. Derfor har stilheden også været til at mærke i de lokaler, som ellers flere gange om ugen plejer at være fyldt med lyden af glade unge fra Odder. Unge, som mødes om en fælles interesse; fx kreativitet, musik, sprog eller en aften i ungdomsklubben sammen med venner og velkendte glade voksne.

Stilheden giver også anledning til at refleksioner. Som leder i ungdomsskolen begynder mit fokus naturligt at rette sig mod næste sæson og overvejelserne om, hvordan ungdomsskolens fritidsdel i endnu højere grad kan bidrage til ungemiljøet i Odder. Derfor var det også lidt af en øjenåbner at læse svarene på den Ungeprofilundersøgelse, der blev lavet i efteråret med alle elever i udskolingerne i Odder kommune. Konkret svarer en stor del af jer unge, at I ikke bruger de forskellige tilbud, vi har i Ungdomsskolens fritidsdel. På den ene side ærgrer det mig. Mest fordi jeg tror, I går glip af gode oplevelser og muligheder. På den anden side giver det også anledning til at se på, hvor vi skal gøre det bedre som ungdomsskole. Måske vi har ramt helt forbi skiven? Eller har vi…

Coronaen lukkede os ned lige som det begyndte at blive lysere - Der hvor dagene bliver længere og nætterne kortere. Der hvor I unge begynder at rette fokus mod eksamen og hverdagens struktur forandrer sig. Der hvor temperaturen i vandet ved Saksild Strand stiger og bladene bliver grønnere i Rathlousdalskoven. Ja lige dér – der stoppede vores sæson i ungdomsskolen.

Men virkeligheden er også den, at ungdomsskolen i Odder - selv før coronakrisen - kun har en kort sæson. Ja, selv når vi presser citronen og prioriterer skarpt i vores aktiviteter, så bliver vi nødt til at lukke allerede ved udgangen af april.

Mange taler om at tiden på den anden side af coronaen aldrig vil blive den samme som før. Mit håb er, at ungdomsskolen i endnu højere grad end nu får bedre muligheder for at være medskaber af et stærkt ungemiljø i Odder – hele året rundt. Vi sluttede brat, men jeg glæder mig til at starte næste sæson med et brag. Jeg glæder mig til at arbejdere endnu mere for et rummeligt ungemiljø for alle unge i Odder, hvor vi som ungdomsskole kan møde jer hvor I er - som I er. Hvor vi drøfter videre på etableringen af et ungebyråd og ikke mindst, hvor vi får sat de endelige streger i planen for fremtidens ungdomsskole i Odder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Skiftedag: Friskole søger ny leder

Odder Avis

Separering i Gylling skal ses efter

Odder Avis

Teaterfornøjelser på vej

Annonce