Annonce
Odder Avis

Frivillige ildsjæle genopliver mentortilbud til unge

Emil Kristiansen bagerst og Martin Mikkelsen leder efter frivillige, der vil være mentor for sårbare unge under mentorordningen "Come Together". Privatfoto
Den lokale afdeling af Come Together har ligget i dvale i et par år, men nu skal den frivillige mentorordning i gang igen. Der mangler bare lige nogle unge og nogle mentorer.
Annonce

Odder: Er du mellem 15 og 35 år og befinder dig i en sårbar situation, så kan Come Together måske hjælpe.

Come Together er en frivillig mentorordning for sårbare unge, der i minimum seks måneder bliver parret med en mentor. Mentoren vælges ud fra den unges interesser.

- Som frivillige kan vi møde de unge, der hvor de er, siger Emil Kristiansen, der sammen med Martin Mikkelsen har påtaget sig opgaven at få Come Together op af stå i Odder igen.

Tilbuddet er et alternativ eller supplement til kommunale tilbud, Som Emil Kristiansen selv arbejder i som familiebehandler i Børne- og Familiecentrets forebyggelsesafdeling.


Udsatte unge møder tit voksne, der har ønsker på deres vegne, men de unge bliver helt rundtossede af andres forventninger.

Emil Kristiansen, Come Together


- Udsatte unge møder tit voksne, der har ønsker på deres vegne, men de unge bliver helt rundtossede af andres forventninger. Med en frivillig mentor bliver kontakten mere ligeværdig og medmenneskelig. Her er der ingen handleplan, der skal udfyldes, forklarer Emil Kristiansen, der skal være matchmaker i Come Together. Altså den person, der finder den helt rigtige mentor til den unge.

Annonce

Samarbejder med skoler

For at få bedre fat og samtidig sørge for, at flere unge får mulighed for kontakten med en mentor, vil Come Together samarbejde med de forskellige skoler, hvor de unge går.

Den opgave skal Martin Mikkelsen forsøge at løse.

- Det er vores håb, at vi på sigt kan få et godt samarbejde med efterskoler, ungdomsuddannelser, ungdomsskoler samt Børne- og Familiecenteret og ungeenheden, hvor der kan være sårbare unge, som kan have gavn af en mentor, siger Martin Mikkelsen, der til daglig er lærer på Odder Gymnasium og frivillig i både Frivilligcentret og Odder IGF udover at være konservativt byrådsmedlem.

Annonce

Frivillighed forpligter

Han understreger, at det er meget vigtigt, at man som mentor forstår, at man forpligter sig til at mødes med den unge en til to gange om måneden i minimum et halvt år.

Til gengæld behøver de frivillige ikke være bange for, om det de kan tilbyde er spændende nok.

- Det behøver hverken være vildt eller dyrt. Nogle gange er der unge, der bare gerne vil have en at gå en tur med, siger Martin Mikkelsen.

Men det er vigtigt, at man har overskud og tid til at være nysgerrig, nærværende og tålmodig.

- Og der er ingen krav til uddannelse. Faktisk kan det være en fordel, hvis de unge matches med andre voksne end dem, de normalt møder, påpeger Emil Kristiansen.

- Og så kan man jo opleve at få en ven for livet, som man har mødt i et meningsfuldt fællesskab, siger Martin Mikkelsen.

Annonce

Har du lyst til at blive mentor?

For at blive mentor skal du være fyldt 20 år og have en ren straffeattest. Du bliver matchet med et ungt menneske, som du deler en interesse med, så I har noget tilfælles og får en god start.

Derefter følger Come Together op på, hvordan det går, efter en, tre og seks måneder.

Har man lyst til at vide mere om Come Together i Odder, kan man læse mere via hjemmesiden: www.cometogether.dk.

Hvis du kender en ung, som vil have gavn af Come Togethers tilbud eller ønsker at være frivillig mentor i organisationen, kan du kontakte Martin@cometogether.dk.

Come Together

Come Together tror på:

Alle mennesker har behov for meningsfulde relationer.
At være en ligeværdig del af en meningsfuld relation giver større selvfølelse.
En større selvfølelse giver mere viden om egne ressourcer og kompetencer.
Mere viden om egne ressourcer og kompetencer skaber større selvværd og øger selvstændighed.
Øget selvstændighed giver mod til at stå på egne ben.

Annonce
Annonce
Odder Avis

Åben havelåge i en giftfri have

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Sponsorturnering i ekstrem varme

Odder Avis

Gratis yoga under åben himmel

Odder Avis

Borgernes ombudsmand er klar

Odder Avis

Hou skal sikres mod oversvømmelser

Odder Avis

Diskoteksejer: Flyt byfesten

Annonce