Annonce
Odder Avis

Gylling er blevet det nye sort: - Det er noget, som tiltaler unge familier

En af de ting, som har sat Gylling på landkortet, er heavy metal-koncerter i Gylling Forsamlingshus. Billedet her stammer fra 2013. Foto: Søren E. Alwan
125 ønsker at bo i en af Domi Boligs 20 lejligheder på Jens Nørgaards Vænge. Derfor har boligselskabet netop købt kommunal jord for at bygge otte nye rækkehuse på nabovej.
Annonce

Gylling: Engang var Gylling et sted, hvor husene kostede noget mindre end i de nærliggende byer, og som unge forlod, så snart det kunne lade sig gøre. Men det er historie. I dag er landsbyen blevet et attraktivt sted at slå sig ned.

Det oplever blandt andre Boligselskabet Domi Bolig, som i øjeblikket har 125 personer på venteliste til en af selskabets 20 boliger på Jens Nørgaards Vænge.

- Det er mange, når man tager i betragtning, at vi kun har 20 boliger i Gylling. Til sammenligning har vi i Odder en venteliste på 500-600 personer. Men her har vi også 1200 boliger, siger Preben Jacobsen, der er direktør i Domi Bolig.

I løbet af et par år vil der ligge otte nye lejeboliger her på Rasmus Larsens Vænge. Foto: Carina Mayner

For at imødekomme den store efterspørgsel på lejeboliger i Gylling har selskabet købt et stykke kommunal jord øst for Jens Nørgaards Vænge. Her, på Rasmus Larsens Vænge, skal der bygges otte nye lejeboliger. De opføres som rækkehuse, og hver række række vil bestå af to tre-værelseslejligheder på 92 kvadratmeter og to fire-værelseslejligheder på 108 kvadratmeter. Da der først skal laves et tillæg til en eksisterende lokalplan, regner Preben Jacobsen med, at boligerne først vil stå færdige i midten af 2022.

Annonce

Folk vil blive boende

Den lange venteliste til lejeboliger i Gylling kommer ikke bag på ejendomsmægler Jan Pedersen fra Nybolig i Odder.

Han møder ganske ofte kunder, som efterlyser huse til salg i Gylling.

Kort og godt om Gylling

Der bor ca. 640 personer i Gylling, og det er et ret stabilt talt, fordi der ikke bygges ret meget nyt. En af de ting, som kendetegner borgerne i Gylling, er, at de meget gerne vil fortælle om byens mange tilbud. Avisen har bedt formanden for Gylling og Omegns Lokalråd, Rasmus Toftegaard Pedersen, opstille en liste over de ting, som ifølge ham gør landsbyen til et godt sted at bo:

Gylling Skole & Børnehus.

Gylling Forsamlingshus.

Dagli'Brugsen.

Projekt Visuel Landsby, som rummer blandt andet en hjemmeside, der fortæller om, hvad der sker i Gylling og omegn. Kan også ses på en skærm i Dagli'Brugsen.

En facebookside, hvor byen "ud ad til" brander sig  i forhold til f.eks. tilflyttere. En facebook-gruppe, hvor borgerne "ind ad til" kan debattere, efterlyse og hjælpe hinanden. En facebook-gruppe: Gylling og omegns frivilligkorps, hvor foreningsformænd kan bede om hjælp til afgrænsede opgaver.

Gyllings foreninger: Ud over Gylling Sport og Idræt, der står for sports- og idrætsaktiviteter, fodbold, gymnastik, badminton, yoga, hiit fit, eSport med videre for alle aldersgrupper, er der 12-14 forskellige foreninger, der dækker rigtig mange aktiviteter og interesser.

Naturen: Kan nydes omkring regnvandsbassinet og på en tur ud af ”Gylling – Spildholm Kirkesti”. Turen ud til vadegrunden byder også på skøn natur. Der er et rigt fugleliv i naturen omkring Gylling.

Historie: Gylling gemmer på en spændende historie. Af nyere navne kan nævnes Karen Jeppe. Flere hundrede detektorfund bevidner, at Gylling og omegn har været en vigtig handelsby i tidligere tider.

Den nye cykelsti mellem Gylling og Ørting gør det sikkert for cyklister og gående at komme sikkert til og fra Gylling.

Læs mere på https://gyllingogomegn.dk.

- Jeg tror, at Gylling i de senere år har fået opbygget et ry som en by, hvor der sker noget, og hvor der for eksempel er både en skole og en Dagli'Brugsen. Det er noget, som tiltaler unge familier, siger ejendomsmægleren, der håber og tror, at opførelsen af de otte lejeboliger på sigt vil føre til flere huse med et "til-salg-skilt" i indkørslen i Gylling.


Gylling har i de senere år har fået opbygget et ry som en by, hvor der sker noget, og hvor der for eksempel er både en skole og en Dagli'Brugsen.

Jan Pedersen, Nybolig i Odder


- Mit indtryk er, at mange ældre borgere faktisk gerne vil sælge deres hus, men at de samtidig ønsker at blive i byen. Med otte nye lejeboliger midt i byen bliver muligheden for at blive gammel i Gylling lidt større. Og for at der kommer flere huse til salg, siger han.

Det bekræftes af formanden for Gylling og Omegns Lokalråd, Rasmus Toftegaard Pedersen:

- Ja, og det dejlige er, at de huse, som så sættes til salg, meget ofte bliver købt af unge børnefamilier, hvor en af de voksne er vokset op i Gylling. Derfor kender jeg mange af tilflytterne på forhånd. Sidst jeg mødte dem, var de bare børn, siger han.

Annonce
Annonce
Odder Avis

Borgernes ombudsmand er klar

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Hou skal sikres mod oversvømmelser

Odder Avis

Diskoteksejer: Flyt byfesten

Odder Avis

Ferien slutter med børnekulturdage

Odder Avis

Svensk jazz på Brandbygegaard

Annonce