Annonce
Odder Avis

Husk det nu: Pizzabakker skal ikke bruges igen

Renosyd gik sammen med Ild.pizza om at lave et forsøg med klistermærker på bakkerne. Det hjælper, så fremover vil budskabet blive trykt direkte på kartonen. Pressebillede
Annonce

Odder: Pizzabakker af pap kan ikke genbruges, de skal brændes. Så enkelt er budskabet i en ny kampagne fra affaldsselskabet Renosyd, som har lavet et forsøg med kæden Ild.pizza.

- Bakken har efter endt brug været i kontakt med olier og væsker fra mad, og det hører ikke hjemme i vores papir og pap. Det kan ødelægge de store mængder, som i stedet kunne få ny værdi ved genanvendelse, siger Lotte Mørk, der er drifts- og udviklingschef i Renosyd, i en pressemeddelelse.

Ild.pizza åbnede en afdeling i Odder i marts, og der røg 10.827 pizzaer over disken i den første måned. Men Renosyds chauffører opdagede hurtigt, at mange bakker blev sorteret forkert og endte sammen med papkasser og gamle aviser.

De to parter fandt sammen, og Ild.pizza satte et klistermærke på pizzabakkerne. Her står der tydeligt, at bakkerne er restaffald. Renosyds chauffører kunne se, at det hjalp. Og fremover vil Ild.pizza sørge for, at budskabet bliver trykt direkte på kasserne.

Desuden har 30 pizzeriaer rundt i Odder og Skanderborg hængt informationsmateriale op for at dele budskabet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

Et ungdomsliv i en coronatid

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Jul i galleriet

Odder Avis

Kom nu videre mand

Odder Avis

Whistleblowerordning i gang

Odder Avis

Stærkt bekymrende smittetal i Odder

Odder Avis

Borgerne i Odder får nye tv-kanaler

Annonce