Annonce
Odder Avis

Jubel på efterskole: Vi er så klar

Mandag 18. marts vil eleverne på HMI Hou Maritime Idrætsefterskole formentlig igen være at finde i skolens både i farvandet ud for Hou. Arkivfoto
Forstanderen på HMI Hou Maritime Idrætsefterskole, Peter Gordon glæder sig til at få eleverne tilbage, selvom hverdagen bliver en anden, end da de blev sendt hjem 11. marts.
Annonce

Hou: Peter Gordon, forstander på HMI Hou Maritime Idrætsefterskole, kan slet ikke få armene ned af bar jubel over, at eleverne kan vende tilbage til deres efterskoler mandag 18. marts.

- Mentalt er vi bare så klar til at byde eleverne velkommen tilbage. Nu skal vi bare have styr på alle de praktiske ting, fortæller forstanderen, der allerede holdt møde med de ansatte mandag.

Han er nemlig ikke i tvivl om, at elevernes tilbagevenden til efterskolen i Hou vil betyde en noget anderledes hverdag for både eleverne og de ansatte end den, de var vant til før nedlukningen. Blandt andet skal de unge holde afstand, ligesom de ikke må samles i ret store grupper. Det betyder formentlig undervisning i mindre hold og spisning i de samme grupper hver dag.

- Det bliver lidt af en opgave, da retningslinjerne ændrer sig hele tiden. Nu skal man for eksempel kun holde en meters afstand, ligesom buffet igen er blevet tilladt. Men vi tager det, som det kommer og skal nok nå det, siger han og tilføjer:

- Jeg har stor tillid til vores 155 elever, som jeg betragter som medspillere, uanset hvad betingelserne for en genåbning er. Vi savner jo hinanden, sagde han.

Annonce

Brugsen kommer

Efterskoleeleverne fra HMI er normalt meget flittige kunder i DagliBrugsen, men den går jo ikke, når man skal holde afstand og kun må færdes i mindre grupper. Det er der allerede lavet aftaler om.

- Hvad angår for mange af vores elever i DagliBrugsen i Hou, så har jeg fundet en løsning. Har talte med brugsuddeleren allerede i sidste uge, og vi har aftalt, at når eleverne ikke kan komme til DagliBrugsen, så kan DagliBrugsen bare komme til os, siger den glade forstander.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

TrygFonden sikrer selvhjælpsgrupper

Odder Avis

Energikoncern delte penge ud

Odder Avis

Skiftedag: Friskole søger ny leder

Annonce