Ørting: Der er pyntet op til ”Jul i Galleriet” i pakhuset på den gamle station i Ørting.
Dorthe Bents s efterskole veninde Henriette Nygård er gæsteudstiller med sine tekstiler. Oplev hendes ideer i et mix af glade farverige tekstiler, genbrug og tryk på hør, krydret med finurlige frie sting, der er omsat til posetasker til kvinden på farten, vendbare poser, - til strikketøj og “dimser”, etui til brillerne, flag på pind og kræmmerhuse til julens tid.
Dorthe Bent har lavet nyt julepynt i glas. Der er alt lige fra engle, stjerner, juletræer og nisser i mange størrelser både til at hænge og stå. Der udstilles også unika i glas i form af store fade og glasskulpturer.
I flere år har Dorthe arbejdet med støbte skulpturer i glas, hvor hun modellere i ler støber gips omkring, tager derefter det bløde ler ud og har så formen til at komme knust glas i, glasset smeltes i formen. Der er til udstillingen mange nye glasskulpturer i forskellige farver.
I de sidste seks år er bronzestøberiet kommet til. Dorthe Bent arbejder både med at lave smykker og små menneskefigurer i bronze. Figurerne sidder på en glasklodse.
Julegalleriet er åbent 27. 28. og 29. november, 4. 5. og 6. samt 11. 12. og 13. december.
Fredag 13-17, lørdag og søndag Kl. 10-16.