Annonce
Odder Avis

Juniorklub og ungdomsskole næsten lukket hele ugen

71 borgere i Odder har fået et positivt svar på en coronatest i sidste uge. Foto: colourbox
Stramme regler for besøg på plejecentre og botilbud, og kun små hold må spille musik på musikskolen efter Odder er kommet i top 10 over flest smittede med covid-19.
Annonce

Odder: 76 Odder-borgere er smittet med corona på en uge. Det var status mandag middag og  giver et incidenstal på 333 og placerer dermed Odder på en ikke særlige eftertragtet fjerde plads over kommuner med størst smitte per 100.000 indbyggere.

Derfor er en del restriktioner også trådt i kraft i denne uge.

Vestskolen med afdelingerne Skovbakken og Vestermarken havde hektisk Corona uge, hvor der er sket en stigning i coronasmittede henover ugen. Derfor sendte skolen fredag 12 klasser hjem.

Juniorklubben Egestammen samt ungdomsskolen for 8. klasse og opefter er lukket hele ugen.

Dette sker for at begrænse antallet af børn og unge, der mødes på tværs af de skoler, de normalt færdes på.

Til og med søndag 6. december lukkes hold med mere end 10 elever på Odder Musikskole. Undervisningsaktiviteter på hold med 10 eller færre elever, samt solo elever i Spektrum og decentralt på skoler fortsætter.

Samtidig med de mange restriktioner, kontaktes alle familier, hvor der er konstateret smittede i et forsøg på at identificere de mulige smittekæder.

Annonce

Smittefri plejecentre

For at beskytte borgerne på kommunen plejehjem, korttidspladser og botilbud, er der som udgangspunkt kun én person, der kan komme på besøg som nærmeste pårørende. Dette gælder i første omgang til 18. december.

Påbuddet sker selvom der faktisk ikke er en eneste smittet på kommunens plejehjem siger sundheds- og omsorgschef Anne Stenbæk.

- Det er en stor glæde, at vi indtil nu, har været fri for COVID-19 på vores plejehjem, korttid og botilbud. Så vi håber med de nye midlertidige restriktioner, at vi fortsat kan holde smitten ude fra vores udsatte borgere.

Annonce

Foreninger på pause

Borgmester Uffe Jensen (V) siger mandag eftermiddag til Odder Avis, at han håber det store udbrud af smitte i Odder, kan bringe regionens røde testbil tilbage til byen.

- Når en kommune popper op sådan som Odder gør lige nu, så burde bilen komme og teste meget målrettet, så vi kan få stoppet smittespredningen, siger borgmesteren.

Det kunne eksempelvis være, at bilen holdt ved Vestskolen og testede alle medarbejder og elever samt deres forældre og pårørende.

- Selvfølgelig med tidsbestilling, så folk ikke bare kommer og står i kø, siger Uffe Jensen.

Kommunen kan ikke beordre foreninger til at stoppe al aktivitet.

Ikke desto mindre har eksempelvis Gymnastik Odder og Odder Svømmeklub mandag indstillet al aktivitet resten i første omgang resten af ugen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

100 års fødselar

Odder Avis

Testbil bliver i Odder

Odder Avis

Øv: Økohave er også lukket

Annonce