Annonce
Odder Avis

K og DF: Gør rent hos de ældre hver anden uge

Dansk Folkeparti og Konservative vil ændre kommunens kvalitetsstandard, så hjælp til rengøring hver anden uge bliver normen for de ældre borgere, der ikke selv kan håndtere støvsugeren. Privatfoto
Mindretal har lavet deres eget forslag til et budget. Konservative og Dansk Folkeparti vil gøre mere for børn og unge, ældre og socialt udsatte.
Annonce

Odder: Hjemmehjælpere skal oftere ud at svinge kosten eller gå rundt med støvsugeren hos de ældre, der ikke selv kan klare det. Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, som har lavet deres eget bud på et budget for Odder Kommune.

- Vi har lige vedtaget nogle rengøringsstandarder (på byrådsmødet i august, red.) med rengøring minimum hver tredje uge. Nogle får allerede gjort rent oftere, det er for eksempel kol-patienter. Vi sætter nogle penge af, så vi løfter minimumskravet fra hver tredje uge til hver anden, og det skal skrives ind i kommunens servicestandard, siger John Rosenhøj, der sidder i byrådet for Dansk Folkeparti.

I sidste uge blev Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale enige om et budget. og de fem partier har et solidt flertal i byrådet.


Men politik handler jo om at prioritere, og vi vil vise, hvordan vi gerne vil prioritere, så man kan holde det op mod flertallet.

Martin Mikkelsen (K)


Dansk Folkeparti og Konservative er især utilfredse med, at flertallet vil bruge penge på en folkepark ved Rådhuset, og derfor er de ikke med i aftalen. Den skal vedtages på et byrådsmøde 5. oktober.

- Det, der skiller os, er Folkeparken og at man har nedprioriteret ældreområdet, siger John Rosenhøj.

Annonce

Dyrt for de ældre

Han peger blandt andet på, at flertallet har fundet en besparelse på 100.000 kroner ved at skære på hjælpen til de borgere, der får doseret deres medicin af sygeplejen. 275 borgere får hjælp til den opgave, de fleste hver anden uge. Men hvis kommunen ændrer det til hver fjerde uge ved halvdelen af borgerne, så kan der spares penge.

- Det er sådan et djøf-forslag. Men det er vigtigt ikke at lave den besparelse, for det vil påføre de ældre en stor omkostning. Nogle er til læge hver uge, og når de får ændret deres medicin, så kan de skrotte det, de har fået doseret, siger John Rosenhøj.

Budgetforslaget fra DF og K har ikke en byrådsmands chance for at blive vedtaget, da K og DF kun har tre pladser i byrådet, hvor der er 19 stole.

Annonce

Sådan prioriterer vi

- Men politik handler jo om at prioritere, og vi vil vise, hvordan vi gerne vil prioritere, så man kan holde det op mod flertallet. Men der er jo også rigtig mange ligheder, siger Martin Mikkelsen, der er formand for den konservative gruppe på to byrådsmedlemmer.

Konservative og Dansk Folkeparti fremhæver, at deres budget støtter kernevelfærdsområder som børn og unge, ældre og specialområdet. Desuden vil de fokusere på Torvet og rådhushaven ud mod Rådhusgade i stedet for en folkepark.

Her er forskellene

Budgetforslaget fra K og DF adskiller sig på flere områder fra det forlig, som V, S, SF, EL og R har lavet.

På den daglige drift vil flertallet give 450.000 kr. mere til Ungdomsskolen, mens K og DF vil øge støtten til 800.00 kr. DF og K vil også bruge ekstra 1,25 mill. kr. på ældrerengøring.

Til gengæld vil partierne ikke give flere penge til afdelingen Fælles drift og Service, som flertallet vil give 700.000 kr. årligt.

K og DF vil beskære en forebyggelsespulje noget mindre end flertallet, de vil også skære i udgifterne til kulturskolen og fjerne en bæredygtighedspulje. De to partier vil ikke fjerne Blåt Flag-ordningen, og de vil skære mindre i en forebyggelsespulje end flertallet. 

DF og K vil prioritere et fælleshus ved plejeboligerne på Bronzealdervej, og så skal der bruges penge på ungefaciliteter, måske i form af en skater- eller volleyball-bane. Der skal også laves en p-strategi for Hou, og Gylling Mølle får støtte.

De to partier vil ikke bruge penge på en folkepark, men gerne på Torvet og Rådhushaven. Til gengæld vil DF og K ikke følge flertallet og bruge penge på at rive Hundslund Kro ned eller udvide p-kapaciten i Vitapark.

- Rådhushaven er forfaldet i mange år, hvorfor ikke tænke den ind i midtbyplanerne. Jeg tror ikke, vi skal bruge meget for at gøre den til et rigtigt fint sted, tilføjer Martin Mikkelsen.

Annonce

Nej til betaling

Budgetforslaget fra K og DF afskiller sig på en del områder fra flertallets budgetforlig, blandt andet får Ungdomsskolen flere penge.

- Det er hårdt tiltrængt, og vi gør det for at styrke de tilbud, der er til unge, mener Martin Mikkelsen.

K og DF vil ligesom flertallet øge normeringerne i børnehaver og vuggestuer, men modsat flertallet vil de to partier sørge for, at forældrebetalingen ikke stiger. Desuden vil K og DF rulle skolestrukturen tilbage med virkning fra 2023.

- Holbæk lavede øvelsen i 2016, nu ruller de hele molevitten tilbage. Jeg siger ikke, at det skal ske fuldt ud i Odder, men vi skal gøre noget, mener John Rosenhøj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Lukkede klokken 13: Testbil løb tør for tests efter frokost

Odder Avis

Træk-et nummer-system aflyst, før det blev taget i brug: Ansatte vil hjælpe folk på vej til corona-test i Vitapark

Odder Avis

Vind 10.000 kr og hjælp din kommune

Odder Avis

Aftensang i Gosmer Kirke

Odder Avis

Halloween: Skruer ned for uhyggen

Odder Avis

Hvad skete der lige med Emma Gad?

Odder Avis

Klar til at teste kollegerne

Odder Avis

Alt udsolgt i Bendixminde

Annonce