Annonce
Odder Avis

Kattegatforbindelse: Tilhængere skal samles i forening

Tilhængere af en fast forbindelse over Kattegat samler sig i en ny forening. De og andre nysgerrige kan følge arbejdet med at lave forundersøgelser på kattegat.dk.
Debatten om en fast forbindelse mellem Jylland og Sjælland forsætter, men ny forening vil optræde nuanceret.

Odder: De østjyske modstandere af en bro over Kattegat organiserede sig sidste år, og nu er turen kommet til tilhængerne. En gruppe borgere er i gang med at lave Foreningen Kattegatforbindelsen - JA TAK.

En af initiativtagerne er Niels Baj Rye, som allerede sidste år varslede den nye forenings komme. Han har allieret sig med andre tilhængere, som holder stiftende generalforsamling 21. april.


Annonce

Vi skal ikke blive negativt afhængige af vores modstandere.

Niels Baj Rye


- Vi er overvejende tilhængere af Kattegatforbindelsen. Anlæg af veje, offentlige transportnet og broer smitter ofte positivt af på samfundet. De giver flere uddannelsesmuligheder for unge, større udbud af arbejdspladser, mere velfærd og en større sammenhængskraft, skriver Niels Baj Rye i en pressemeddelelse.

Generalforsamlingen bliver holdt virtuelt, og interesserede kan melde sig til via Facebookgruppen "Kattegatforbindelsen - JA TAK".

Den nye forening vil slå på, at et broanlæg skal balancere hensyn til mennesker, miljø, lokalkultur og natur.

Respekt i debatten

- Medlemmerne skal optræde nuanceret og respektfuldt i debatten. Vi skal ikke blive negativt afhængige af vores modstandere, vi vil ikke skændes og være flabede, siger Niels Baj Rye.

Status på arbejdet med at lave en fast forbindelse over Kattegat er, at Folketinget har sat 60 millioner kroner af til at få lavet forundersøgelser af linjeføringer, miljøforhold mv. De foreløbige resultater af forundersøgelserne kan ses på kattegat.dk.

Undersøgelserne skal være færdige i år. Derefter skal Folketinget afgøre, om der skal arbejdes videre med planerne. I så fald skal der laves en VVM-redegørelse, som skal sendes i offentlig høring.

Det er politikerne i Folketinget, der skal beslutte, om der skal laves en fast forbindelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Papir og natur i Kunstværket

Odder Avis

En uge med fokus på demens

Odder Avis

Seks borgere sagde ja til Danmark

Odder Avis

Spøgelsesmanden fra rådhuset er fundet

Odder Avis

Aflyser også: Nul byfest i Gylling

Odder Avis

Slut med at køre til døren

Annonce