Annonce
Odder Avis

Kattegatforbindelsen: Øget vækst er af det gode - for os alle

Niels Baj Rye. Privatfoto

Læserbrev: For tiden diskuterer vi, om en Kattegatforbindelse er velgørende eller ej. Argumenterne trækkes hårdt op, og det hævdes, at en bro vil ødelægge naturrigdomme, boligområder og give uacceptable støjgener.

Der synes for mig at ligge en forvisning om, at Kattegatforbindelsen er helt unødvendig, og i det lys er de frygtede ulemper selvfølgelig endnu mere utålelige.

Mange tilhængere hævder for deres del, at en Kattegatforbindelse blandt andet vil give "øget vækst". Men det er som om, at dét argument ikke bider på modstanderne. Og det kan man måske godt forstå, for "øget vækst" er et lidt fremmedgørende teknokratisk udtryk. Det dækker imidlertid en nok så vedkommende sag, som alle har interesse i - selv de største modstandere.

Det er nemlig ikke et elitært spørgsmål at bekymre sig om "vækst", selvom man kan udtrykke sig mere jordnært. Det skattegrundlag, som også Odder Kommune har en stor andel i via kommuneskatten, angår os alle. Vores arbejdspladser og de indtægter, som de skaber, og der deles ud af, kommer ikke af sig selv.

En sund økonomi kræver gode rammebetingelser som for eksempel arbejdskraftens og varernes bevægelighed. Her skal man efter min mening forstå, at Odder er en sårbar kommune, som er særlig afhængig af de bedst mulige vilkår.

Gennemsnitsalderen er høj i Odder Kommune, og selvom vi har virketrang, bør vi have et vågent øje til de betingelser, vi giver vores lokale økonomi. Konsekvenserne vil alle mærke til, hvad enten de bliver i plus eller minus.

Lad os tænke os, at Odder fik bare 50 nye borgere i arbejde som følge af en større bevægelighed på tværs af landet. I ren skatteindtægt vil det give fem millioner kroner til kommunen med selv beskedne lønposer. 100 flere i arbejde vil give over 10 millioner kroner - eller cirka en tiendel af den årlige udgift til børnepasning i Odder Kommune.

I regnestykket er endda ikke fratrukket, at flere vil overgå fra offentlig forsørgelse til at blive selvforsørgende - og altså skæppe i den offentlige kasse. Spørg kommunens arbejdsløse, pendlere og virksomhedsejere, om en øget bevægelighed er uden betydning for, hvordan de ser på fremtiden.


Gennemsnitsalderen er høj i Odder Kommune, og selvom vi har virketrang, bør vi have et vågent øje til de betingelser, vi giver vores lokale økonomi.


Når det er sagt, er uhæmmet, hovedløs vækst ikke et gode. Der skal sættes tidssvarende rammer og regler op. Det kræver kritisk opmærksomhed. Og selvfølgelig skal også Kattegatforbindelsen anlægges med respekt for mennesker og natur, hvilket en kommende VVM-undersøgelse kan bidrage til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Lang testkø ved Spektrum Odder

Odder Avis

Tid til at kigge frem mod nye tider

Odder Avis

Endelig vågner byen igen

Odder Avis

Lokalt engageret i 50 år

Annonce