Annonce
Odder Avis

Kom herud og kig: Bofællesskab lokker med film

Bofællesskabet Kløverbakken har lavet en række film, som man kun kan se ved at tage op i området, hvor der skal bygges. Privatfoto
Når man ikke kan holde informationsmøder, så må man tænke ud af kassen. Derfor har Kløverbakken lavet nogle små videoer, som kun kan ses, hvor der er planer om at bygge.

Odder: Skriv Skovshovedevej i gps'en og tag mobiltelefonen med på tur. Sådan lyder opfordringen fra folkene bag Bofællesskabet Kløverbakken, som gerne vil lokke naboer og andre nysgerrige op i Bendixminde.


Vi vil gerne have alle aldre og baggrunde med.

Jens Bruun Larsen, Bofællesskabet Kløverbakken


De har placeret skilte med QR-koder, så man via sin telefon kan finde en håndfuld korte film, der fortæller om tankerne bag det kommende bofællesskab. For i løbet af den kommende tid skal der godkendes en lokalplan for området, og forinden skal offentligheden høres.

- At lave det her i en covid-tid er ikke det nemmeste, så vi må søge nye veje. Vi kan ikke bare invitere folk forbi, og vi tør ikke satse på at holde et offentligt møde. Nu prøver vi det her og bakker det nok op med nogle webinarer, siger Jens Bruun Larsen.

Han er med i den gruppe Odder-borgere, der fik ideen til at lave et bofællesskab i Bendixminde-området. Hvis alt går som planlagt, skal der bygges 58 boliger, og de første bliver færdige i midten af 2022.

Filmene oppe i området viser bofællesskabets tanker om værksteder, fælleshus, biodiversitet og fællesmad.

I en af filmene fortæller Ib Salomon og Inger Anneberg om tankerne med at få mest muligt ud af den natur, der allerede er på stedet, hvor der skal bygges. Her skal også være plads til vilde bier, insekter, padder og frøer.

- Og den dag, vi opdager et pindsvin, som har slået bo på Kløverbakken, så hejser vi flaget, siger Ib Salomon i videoen.

Annonce

Kom ud og rør jer

- Hvis man vil vide mere om bofællesskabet, så kan man gå rundt med sin mobil og skanne de der QR-koder. Og der er kun adgang til filmene ude på stedet, for vi vil gerne have folk ud og se stedet, ud at bevæge sig og få en oplevelse, siger Jens Bruun Larsen.

Kløverbakken

Bag Bofællesskabet Kløverbakken står en gruppe Odderborgere, der fik en ide om at lave et ambitiøst, bæredygtigt fællesskab.

Sammen med Tegnestuen Flæks, entreprenør og ejendomsudviklingsfirmaet Brdr. Thybo og byggefirmaet Jacobsen Huse, har Kløverbakken vundet udbuddet af en storparcel i Bendixminde i den vestlige del af Aarhus.

Der er allerede 348 interesserede skrevet op til de 58 boliger, der skal laves.

- Hvordan vil I så vælge, hvem der skal flytte ind?

- Noget sker pr automatik, når priser og indretning bliver offentliggjort. og så kigger vi på aldersgrupper og på, hvornår man er skrevet op. Det vil være de tre bærende parametre, vi vil gerne have alle aldre og baggrunde med. Jeg tror, det kommer til at løse sig nogenlunde, siger Jens Bruun Larsen.

Bofællesskabet Kløverbakken har også at finde på nettet, på Instagram og på Facebook.

- Så kan folk stille spørgsmål til os og komme med indspark, der kan gøre det hele endnu bedre, siger Jens Bruun Larsen.

Annonce
Annonce
Odder Avis

To veje bliver spærret

Annonce
Annonce
Odder Avis

Rallyteam fik god start ved DM

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Ildsjæl nomineret til stor pris

Odder Avis

We Walk går i Vejlskoven

Odder Avis

Stort cykelløb er aflyst

Odder Avis

Øv igen: Sondrup Marked aflyser

Odder Avis

Hvorfor ikke otte spor?

Annonce