Annonce
Odder Avis

Konservativt forslag splittede byrådet: Ungdomsskolen skal ikke høre under en folkeskole

Klaus Rafael Jensen fra Det Konservative Folkeparti har aldrig været tilhænger af, at ungdomsskolen blev lagt ind under Parkvejens Skole ved skolestrukturændringen i 2017. Flere partier er enige med ham, desværre bare ikke de store. Arkivfoto: Morten Pape
De fleste byrådspartier er enige om, at ungdomsskolen ikke skal høre under Parkvejens Skole, mens de to store partier ikke kan se, at det er et problem.

Odder: Ungdomsskolen skal være selvstændig igen.

Det mener Det Konservative Folkeparti (K), og mandag aften fremsatte partiet derfor forslaget i byrådssalen.

- Ungdomsskolen er nødt til at være selvstændig for at kunne alle de ting, man vil, sagde Klaus Rafael, da han fremlagde forslaget.

Annonce

Han brugte også argumenter om, at det har været svært at rekruttere en ny leder til Parkvejens Skole, efter at Dan Søgaard rejste tidligere på året. Den skole har Odder Ungdomsskole været en del af siden 2017.

- Dan Søgaard brugte blandt andet netop den begrundelse, at han følte sig for langt væk fra det nære, og at han havde nok at gøre med at være leder for Parkvejens Skole. Det må derfor være tid til at reflektere og lette ledelsesopgaven på Parkvejens Skole, sagde Klaus Rafael.

Ikke et nyt synspunkt fra partiet, der lige siden den nye skolestruktur blev lavet, hvor Ungdomsskolen blev flyttet ind under Parkvejens Skole har været uenig i den beslutning. Og partiet står ikke alene med det synspunkt.

- Jeg holder meget med dig i den her sag, sagde Marianne Hundebøll (SF) til byrådskollegaen.

- Uanset hvad vores ungdomsskole skal i fremtiden, så har den brug for at være sig selv. Den kan ikke prioriteres op i en stor skole med mange andre problemer. I værste fald taber vi ungdomsskolen, hvis ikke der er en bestyrelsen og en ledelse, der brænder for stedet, mente SF'eren.

I værste fald taber vi ungdomsskolen, hvis ikke der er en bestyrelsen og en ledelse, der brænder for stedet.

Marianne Hundebøll (SF)

De to store partier S og V vil holde fast i, at ungdomsskolen skal høre under Parkvejens Skole. Undtagen Rie Ramsdal (S), som gik imod sit eget parti.

- Jeg har aldrig ment, at ungdomsskolen skulle have været lagt under en folkeskole, og jeg frygter, at vi udhuler tilbuddet, sagde hun.

En del af budgettet

Hun ærgrede sig dog over, at Konservative ikke havde taget forslaget med, da børne-, uddannelses- og kulturudvalget før sommerferien skulle komme med forslag til budgettet.

Også Kresten Bjerre (R) og Ditte-Marie Thejsen (EL) var for så vidt enige i forslaget, men de efterlyste økonomiske beregninger på, hvad det vil koste at udskille ungdomsskolen fra Parkvejens Skole.

Imod var S og V, som med undtagelse af Rie Ramsdal altså stemte for at bevare den nuværende struktur.

- Det er min opfattelse, at vi har et rigtig godt tilbud, og så synes jeg i øvrigt, at byrådet skal begynde at tale skolerne op, sagde Jan Gade (V).

Udvalgsformand Lone Jakobi (S) lagde sig på linje med Jan Gade.

-Jeg kan ikke se, at ungdomsskolen er blevet ringere, men jeg synes da, at vi skal overføre forslaget til budgetforhandlingerne, sagde hun.

Annonce

Magtmisbrug

At forslaget overhovedet kom i byrådssalen, ærgrede Klaus Rafael, der helst havde set mandagens debat udspille sig for lukkede døre i børn-, uddannelses- og kulturudvalget i første omgang.

Han havde derfor sendt forslaget ind i juli måned, så det kunne komme på august måneds udvalgsmøde.

- Jeg syntes, vi skulle tage debatten i udvalget først, men jeg forstod på udvalgsformanden, at hun ikke ville have det i udvalget, da der ikke var økonomiske beregninger på forslaget.  Jeg er meget frustreret og skuffet over, at jeg som udvalgsmedlem ikke kan få et punkt på dagsordenen. Det synes jeg faktisk er magtmisbrug, sagde han.

Lone Jakobi afviser, at der er tale om magtmisbrug og forklarer, at årsagen til, at hun ikke tog punktet med var, at udvalget alligevel ikke kunne træffe beslutning i sagen.

Udvalget har efterfølgende haft en debat om, hvordan og hvornår udvalgsmedlemmernes forslag skal på dagsordenen.

- På baggrund af den debat har vi vedtaget, at det fremover er udvalget, der skal beslutte, hvilke forslag, der skal sendes videre til byrådet, siger Lone Jakobi.

Enden på debatten i byrådet blev, at Enhedslisten, Konservative, Radikale og SF stemte for forslaget.

Venstre og Socialdemokratiet minus Rie Ramsdal stemte imod forslaget, mens Rie Ramsdal og John Rosenhøj undlod at stemme.

Forslaget blev dermed nedstemt med 11 stemmer mod seks, men sendes videre til budgetforhandlingerne, som et forslag fra Konservative.

Annonce
Annonce
Odder Avis

Spurgt på gaden: Savner du kulturtilbud i Odder?

Annonce
Annonce
Odder Avis

Find vej til tre kunstnere i Odder Kommune

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Byrådsmedlem: Vi skal nasse på naboernes store kulturtilbud

Alarm112

Anklager: Parteringsdrab skal koste 51-årig livstid i fængsel

Odder Avis

Det gamle Odder vender tilbage - set med kulturens briller

Odder Avis

Kroniske smerter plager Lene:  Nu finder hun energi i keramikken

Odder Avis

De kæmper om at blive Byens Bedste

Odder Avis

Kom med til Byens Bedste fest

Odder Avis

Odder-dansere til EM i Polen

Kultur

Ny bog om vinterbaderne ved Sondrup Strand

Odder Avis

Blev først dansker som 45-årig: Messina Nielsen er født og opvokset i Danmark, men først onsdag fik hun rødbedefarvet pas

Odder Avis

Fodboldklub ånder lettet op: Slipper for at betale restgæld til kommunen på 125.000 kroner

Odder Avis

Odder Roklubs kvinder roede fornemt DM

Odder Avis

Oprykningen glippede for Odder Golfklub

Odder Avis

Hverdagsaktivisme: Mennesker, der bare går i gang

Odder Avis

Leif lægger jord til naturpleje-projekt: Græssende køer skal skabe bedre liv for insekter, planter og en truet sommerfugl

Odder Avis

Replik: Godt for cyklister, knap så godt for fodgængere

Odder Avis

Det grå guld skal slås om indflydelse: Seniorråd fandt ni kandidater på få dage

Odder Avis

Babycafé på Centralhotellet

Odder Avis

Man kan sagtens selv vaske busskure og byskilte for at forskønne sine omgivelser: Hverdagsaktivismen er kommet til Odder

Odder Avis

Høstgudstjeneste i Falling og Alrø

Odder Avis

Gåtur på Tunø med We Walk Odder

Odder Avis

Fem til otte års ventetid: Der er en særlig grund til, at der mangler ledige pladser i mange lystbådehavne

Annonce