Annonce
Odder Avis

Kunst og kultur er ikke flødeskum

Tina Bucholtz er ny kulturklummeskribent i Odder Avis. Foto: Søren E. Alwan
Annonce

Jeg bliver virkelig diskussionslysten, når jeg møder mennesker, der mener at kunst og kultur blot er flødeskum, og at kulturens aktører og institutioner er en økonomisk belastning for fællesskabet.

Kultur og kunst binder et samfund sammen. Det er fundamentet og står på fortiden for at skabe det NU, der rækker ind i fremtiden. Kunsten giver os mulighed for at opleve gennem andres øjne. Den giver en stemme til det, vi på mere eller mindre udefinerbar vis beskæftiger os med, er frastødt eller tiltrukket af eller tumler med i vores hverdag.

Ofte taler politikere om vigtigheden af at have den sammenhængskraft i samfundet, som kulturlivet udgør, men alligevel rangerer den ikke tilsvarende højt på den politiske dagsorden og dermed heller ikke økonomisk.

Ifølge en analyse, som DAMVAD Analytics har lavet for Erhvervsministeriet, står de kreative erhverv såsom mode, møbel, interiør, film, musik, spil, kommunikation, arkitektur og design for næsten ni pct. af Danmarks samlede eksport. Det kan vel næppe kaldes en belastning.

Et aktivt kulturliv kan bruges til at tiltrække nye borgere til kommunen. Så hvad skal der egentlig til for, at kulturpolitikkens kerne bliver påtrængende nok til at komme helt ind i centrum af vores samfundsudvikling og højt op på den politiske dagsorden – også i Odder?

For her er for mig at se potentiale til at være mere og andet end at være et sted, hvorfra man tager til andre byer for at opleve kunst og kultur.

Der er så mange levende kræfter, talenter og kompetencer, der kan komme i frit spil, hvis rammerne er tilstede. Det vil sige, at rammerne er indrettet til den kultur og kunst, der skal formidles. Selvom kunstnere er fleksible og kreative og kan formidle kultur på steder, hvor man ikke troede det muligt, forholder de sig jo til en tradition. De formidler lidt på trods af.

Opera eller ballet i det fri er jo netop spektakulært, fordi det pludselig er at finde i et andet rum end musiksalen eller teatret. Musik eller teater i en lade, en hal, et telt eller på en mark kan være en skøn oplevelse ikke mindst fordi vi er sammen med andre. Et fællesskab opstår i nuet. Alligevel efterlades jeg ofte med en følelse af at have ’nydt’ en oplevelse sådan lidt på trods af. Uvedkommende indtryk skal sorteres fra.

For mig er det inspirerende, provokerende og livgivende for en stund at blive lukket inde med kunsten i de rette rammer og blive taget med på en kreativ rejse. Alle disse rejser med bøger, koncerter, forestillinger og udstillinger danner mit kulturelle fundament, der står på fortiden og lige NU rækker ind i fremtiden.

Hvis vi som samfund gerne vil have kreative hjerner bliver vi nødt til at investere målrettet i nogle kreative og inspirerende rammer. På den måde får vi et sprudlende og innovativt kunst- og kulturliv, der ikke blot er flødeskum, men fortsat bidrager til vækst og sammenhængskraft i vores fælles samfund og fælles fremtid. Det gælder også i Odder.

Annonce
Annonce
Odder Avis

Coronakunst fik ministeriets støtte

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Lagkage og landsindsamling

Odder Avis

Åben havelåge i en giftfri have

Odder Avis

Sponsorturnering i ekstrem varme

Odder Avis

Gratis yoga under åben himmel

Annonce