Annonce
Odder Avis

Megavinsælger: Bygger større lager

Kvickly Odder har succes med at sælge vin via megavin.dk, og nu bliver der bygget en ny lagerhal. Arkivfoto: Morten Pape
Varehus måtte købe en ekstra firmabil, da onlinesalget af dagligvarer steg. Samtidig bliver der solgt meget mere vin.

Odder: Når danskerne går hjemme, bliver der hygget med et glas vin, og i det seneste år har mange været mere hjemme i privaten end normalt. Det kan mærkes hos online-butikken Megavin.dk, som har trukket proppen op til en ny lagerhal til 10 millioner kroner på Stampmøllevej.

- Megavin er vækstet voldsomt. Folk har kunnet sidde hjemme og bestille i ro og mag, og det har vi nydt rigtigt godt af. Arbejdet med den nye hal er i gang, og der bliver støbt sokkel i denne uge, siger Arne Sørensen.

Han er direktør i Kvickly Odder, som ejer Megavin.dk. Den er blevet en stor forretning i sig selv og sælger årligt over en million flasker vin.

Annonce

Gør det selv

Mens de fleste Kvickly-varehuse ejes af Coop Danmark, så er det omkring 8000 medlemmer, der ejer Kvickly Odder. Det betyder, at varehuset selv kan købe store partier vin og sælge dem uden om Coop.

Det giver en selvstændighed, som gennem årene har ført til opbygningen af Megavin.dk, der har kunder i hele landet. Og på vinhandelen er der penge at tjene.


Megavin er vækstet voldsomt.

Arne Sørensen, Kvickly-direktør


Varehuset i Odder sælger også flere dagligvarer online. Det begyndte, da en stor del af Danmark blev coronalukket i marts sidste år, men dagligvaremarkedet er knap så lukrativt som vinmarkedet.

- Vi måtte købe en ekstra firmabil og ansætte ekstra folk til at pakke varerne. Og i går var der 40 online-ordrer, så det fortsætter. Men vi vil helst have folk herned i butikken. Med det ekstra flow er der nogle gange nogle varetyper, der er er udsolgt. Og når folk køber online, går de ofte efter en særlig type. Hvis de kommer herned, så kan de vælge en anden type pasta, siger Arne Sørensen.

- Der er ingen penge i onlinesalg, det tager for lang tid at pakke. Det er en service, en konkurrenceparameter, tilføjer varehusdirektøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

En uge med fokus på demens

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Seks borgere sagde ja til Danmark

Odder Avis

Aflyser også: Nul byfest i Gylling

Odder Avis

Spøgelsesmanden fra rådhuset er fundet

Odder Avis

Slut med at køre til døren

Odder Avis

Togbilletter lavet til kunst

Odder Avis

Rødvinsklub?

Odder Avis

Biffen genåbner med Oscar-vindere

Annonce