Annonce
Odder Avis

Mostre åbner café på Torvet: Odder trænger – så nu prøver vi

Fredag åbnede en ny café på Torvet i Odder. Foto: Carina Mayner
Kvinderne bag Mosters Ishus i Hou står bag ny café i den gamle Superkiosk.
Annonce

Odder: Malingen på væggene var knap tør, da den nye Mosters Café fredag klokken 11 slog dørene op. Men åbnes, det skulle der, for folkene bag caféen er så klar til at afprøve, om Torvet kan rumme en café med servering af kaffe, te, chokolade, sandwich og med tiden meget andet.

Da selve lejeaftalen med ejeren af den tidligere kiosk endnu ikke er helt på plads, har ejerne af Mosters Café i første omgang dog lanceret stedet som en såkaldt pop op-café. Men de regner bestemt med at slå sig permanent ned på Torvet.

- Af samme grund har vi heller ikke fået lavet handicaptoiletter, ligesom vi endnu ikke har den  alkoholbevilling, som gør det muligt at sælge øl og vin. Men det kommer i løbet af kort tid, siger Sofie Dalsgaard, en af de tre kvinder bag caféen.

Annonce

Succes i Hou

Sammen med kæresten, Mikael Dalby, overtog hun i marts kiosken på Hou Havn, og her har hun, søsteren Christina Dalsgaard og Joan Skjold sommeren igennem haft stor succes med at sælge mindre måltider og en masse lækkerier fra kiosken. Da de tre kvinder alle er mostre, kom kiosken i Hou til at hedde Mosters Ishus - det koncept er nu overført til Torvet i Odder.


Vi har haft en fantastisk sommer i Mosters Ishus på Hou Havn. Nu skal vi se, om vi kan få samme succes her i Odder.

Sofie Dalsgaard, medejer af den nyåbnede Mosters Café


- Vi har haft en rigtig god sommer i Hou blandt andet takket være en masse gode ungarbejdere. Nogle af dem rykker med herind, siger Sofie Dalsgaard, der også arbejder i Skjold Optik i Odder.

Når Sofie Dalsgaard har valgt at blive caféejer på Torvet i Odder, skyldes det, at hun er overbevist om, at byen mangler en central café, hvor man kan droppe ind, købe en kop kaffe og hygge sig lidt. For hende er det meget vigtigt, at også udenbys gæster får øje på stedet.

- Og det gør de forhåbentlig her på Torvet. Nu skal det i hvert fald afprøves, siger caféejeren, der sammen med de to andre mostre har shinet den tidligere kiosk op med lækre farver på væggene og en masse brugskunst, som man kan købe.

Mosters Café er åben på hverdage klokken 11-18 og i weekenden klokken 9-16.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

Vind 10.000 kr og hjælp din kommune

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Aftensang i Gosmer Kirke

Odder Avis

Klar til at teste kollegerne

Odder Avis

Alt udsolgt i Bendixminde

Odder Avis

Online: Frivillige fester

Odder Avis

Spirituskørsel: Kvinde sigtet

Annonce