Annonce
Odder Avis

Når kedsomheden sænker sig og vi udvikler os i modgang

Thor Hofman Nyholm skriver klummer om familieliv. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce

“Når jeg hører nogen sukke, at “livet er hårdt”, fristes jeg altid til at spørge: “sammenlignet med hvad”? (Sidney Harris - tegner tegneserier om videnskab og teknologi)

I nærværende klumme ville det jo være alt for oplagt at lægge fokus op ad den særlige situation vi alle befinder os i for tiden - så det gør jeg.

Vi er i hjemmet blevet begavet med selskabet af to dejlige teenagere, som vi skal være sammen med i rigtig mange timer de næste 14 dage. Det er dejligt, og det stiller krav til opfindsomheden, når de første dages ærgerlser over aflyste opvisningsarrangementer med gymnastikforeningen og en tabt kulturrejse til Thailand med efterskolen, har lagt sig.

Udover den tid de skal bruge på lektier, så vil der naturligt være længere perioder, hvor vi skal finde meningsfuldt samvær i familien. Det er en mulighed, jeg vil gå så langt som til at kalde det for en gave, at vi presses ind i et brud på normaliteten, og ud af de daglige rammer. Nuvel, det er barske realiteter, der tvinger os, og konsekvenserne for flere er de værste og uoverskuelige. Men hvis vi anvender det forløb vi ikke ved hvor langt bliver til at undersøge, lære om og udvikle de rammer vi normalt bevæger os i, særligt på det psykiske plan, så kommer vi styrket videre.

Vi taler med vores børn om kedsomhed og samfundssind. Det sidste har de vist aldrig hørt om, men lige nu betyder det, at det vi “plejer” er erstattet med….ingenting. Det “ingenting” skal der fyldes noget ind i, så hverdagen får en struktur, hvor vi kan skabe det fællesskab som ofte ryger fløjten, når mor og far har for travlt, og teenagehjernen er optaget af alt andet end familiært fællesskab.

Allerede inden institutionslukningerne for alvor er trådt i kraft, har vi fået det meste af det ukrudt som profiterer af den lune vinter og ditto forår, skrabet op af fugerne i gårdhaven. Det tror jeg ikke, vores 17-årige søn har prøvet før - ja det er lidt hårdt at konstatere, men der har vi nok sovet i timen på opdragelsesfronten. Nu har han prøvet det. Var det sjovt? Nej, men det gør absolut ikke noget.

Det nye fællesskab er også en åbning for at præsentere hinanden for noget vigtigt. I vores familie blev det lørdag aften til filmen Pulp Fiction fra 1994. Den er ikonisk og en del af mor og fars klassikere, som bare skal ses. Det er lang tid at se film i to timer og tredive minutter, og begge børn havde en mindre krise undervejs, men filmens kvalitet fornægter sig ikke, og den blev taget vel imod. Næste gang er det børnene der vælger en film fra deres kulturelle bagkatalog.

Den dybere mening med at lægge struktur, præsentere hinanden for nye tiltag og lave ting vi normalt ikke gør sammen, ligger i et spørgsmål jeg fik fra en god bekendt for nogle år siden. Det lød i al sin enkelthed: “Hvad gør du, når du møder modgang?” Det kunne jeg ikke svare på dengang, og det kan jeg stadig ikke. Men jeg tænker over det hver gang jeg står i modgang, og vi prøver at lære vores børn det samme.

At forholde sig til kedsomhed, modgang, udfordringer og opdage at viljen til at handle og håndtere det svære kommer lige så stille. Om lidt er det forår - ukrudtet venter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Lagkage og landsindsamling

Odder Avis

Åben havelåge i en giftfri have

Odder Avis

Sponsorturnering i ekstrem varme

Odder Avis

Gratis yoga under åben himmel

Annonce