Læserbrev: Aarhus Kommune har sendt Saxild Strand i udbud, og vi ved, at interessen for det gamle badehotel har været så stor, at der måtte arrangeres ekstra dage med fremvisninger af stedet.
Nu venter vi spændt på at høre, hvem der byder på stedet, og hvilke planer de har.
I Danmarks Naturfredningsforening i Odder (DN-Odder) er vi med på, at hotelkomplekset trænger til et løft. De to gule tilbygninger fra 1965 og 1978 klæder på ingen måde det smukke hotel fra 1906, så det må kunne gøres bedre.
Men vi bliver oprigtigt bekymrede, når Aarhus Kommune i sit udbudsmateriale mere end antyder, at der - ud over hotellet - også kan opføres 15-20 ferie-ejerlejligheder på grunden. Plus tilhørende parkeringspladser.
Det kan nemlig kun lade sig gøre ved at fælde det meste af den spændende og 80-100 år gamle strandskov, som grunden nu består af og dermed vinke farvel til det eneste skovklædte fristed langs hele kysten, og vel at mærke en skov med høj biodiversitet og et fint dyreliv. Her er både grævling, ræve og rådyr foruden et rigt fugleliv - flagspætten holder f.eks. til her.
Aarhus Kommune nævner pligtskydigt, at grunden jo ligger i Odder Kommune, og at planerne om de mange ferie-ejerlejligheder derfor vil kræve, at Odder Kommune udarbejder en ny lokalplan.
Ib SalomonI den forbindelse satser vi på, at kommunalbestyrelsen i Odder træder i karakter og siger nej til den påtænkte ekstreme udnyttelse af det, der i dag er et værdifuldt stykke kystnær natur.
I den forbindelse satser vi på, at kommunalbestyrelsen i Odder træder i karakter og siger nej til den påtænkte ekstreme udnyttelse af det, der i dag er et værdifuldt stykke kystnær natur.