Annonce
Odder Avis

Ny ejer af kaffe- og tebutik er et kendt ansigt

Charlotte Horn er den nye ejer af Blas Kaffe & Te.Privatfoto
Annonce
Odder - Efter syv år i Blas Kaffe & The har Annette Hansen valgt at give faklen videre til en af sine ansatte, Charlotte Horn, der har arbejdet i butikken i godt halvandet år.

- Jeg er lige fyldt 60 år og har et stykke tid leget med tanken om at vende tilbage til mit gamle fag. Da Charlotte tilbød at overtage Blas Kaffe & The, syntes jeg, at det var det rigtige tidspunkt at gøre det nu, fortæller Annette Hansen.

Den nye ejer, Charlotte Horn, bor uden for Odder og har været kunde hos Blas siden starten for 11 år siden.

- Jeg er vild med atmosfæren i Blas og de mange spændende varer, hvor man aldrig er i tvivl om, at kvaliteten bare er i orden, siger hun og forsætter:

- Jeg var faktisk interesseret i butikken allerede, da Annette købte den. Men da var mine drenge stadig små, så timingen var ikke rigtig dengang. Det er den til gengæld nu, og det har været helt fantastisk at komme i gang.
Annonce

Lokale varer

Hun har ikke planer om at ændre konceptet i Blas Kaffe og The væsentligt men vil selvfølgelig sætte sit eget præg på butikken. Der skal stadig være fokus på kvalitet og gerne lokalt producerede varer. Der skal også gøres noget for at gøre Blas mere synlig.

- Jeg møder stadig folk fra Odder, der ikke ved, at Blas Kaffe & The findes, og det må vi have lavet om på, siger hun.

Siden 2009 har Charlotte Horn været selvstændig med firmaet Webupdater, hvor hun bl.a. skriver webtekster og nyhedsbreve for sine kunder. Det kan være ensomt kun at sidde foran computeren og primært have kontakt med andre via telefonen. Derfor har hun ved siden af arbejdet hos Anna & Søs og Blas.

- Det har været dejligt at komme lidt væk fra computeren og få en snak med kunderne. Det får jeg nu rig mulighed for i Blas, siger hun.

Der er allerede blevet arbejdet på højttryk med at friske butikken op og Charlotte Horn er i gang med at arrangere en reception. Den holdes fredag 27. maj.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

TrygFonden sikrer selvhjælpsgrupper

Odder Avis

Energikoncern delte penge ud

Annonce