Annonce
Odder Avis

Odder har haft nej-hatten på

Der var kun 10 læsere, der havde forudset, at Margrethelyst Friskole ville lukke i 2019. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Avisens profetkonkurrence er afgjort.
Annonce

Odder: Man kan vist roligt sige, at nej-sigerne lagde sig i spidsen, da dette års profet-konkurrence skulle afgøres.

Det entydige svar på de 13 spørgsmål, avisen stillede læserne om årets udvikling i Odder Kommune omkring nytår 2018 var nemlig NEJ.

Altså skulle quizdeltagerne have sat kryds ved nej ud for alle 13 spørgsmål.

Det var der nu ikke nogen, der havde gjort. 12 rigtige kunne det heller ikke blive til.

Det var ikke mindst spørgsmålene om, hvorvidt der ville åbne en Rema 1000 i kommunen i løbet af 2019, der voldte læserne problemer. Også meget få havde forudset, at Margrethelyst Friskole ville lukke, og at der dermed ville være færre end fire private/frie grundskoler i kommunen.

Helt i overensstemmelse med fakta, så var de fleste til gengæld ret sikre på, at der hverken kom en bypark, eller at Odders håndboldherrer ville slutte sæsonen 2018/2019 med at spille om oprykning til den bedste række.

Der gemte sig et lille trick-spørgsmål i sidste års profetkonkurrence, og langt de fleste af de 125 læsere, der har deltaget i vores konkurrence faldt i.

Spørgsmålet gik på, om der blev malet OG solgt byggryn i museets mølle. Næsten alle har svaret ja, men det rigtige svar er altså nej. De malede byggryn bliver nemlig ikke solgt.

De rigtige svar for 2019

Bliver der malet og solgt byggryn fra museets mølle? - NEJ.

Er der stadig fire private/frie grundskoler i Odder Kommune? - NEJ.

Er der bygget rækkehuse i Hou Strandpark? - NEJ.

Har et nyt skybrud givet oversvømmelser? - NEJ.

Sælger kirken Ørting Præstegård? - NEJ.

Åbner der en Rema 1000? - NEJ.

Er der faste lejere i butikken i Centralhotellet? - NEJ.

Kommer der koncerter i Remisen? - NEJ.

Lukker der en dagligvarebutik i kommunen? - NEJ.

Bliver der rejst vindmøller i Torrild? - NEJ.

Bliver der holdt flere end et byrådsmøde i oplandet? - NEJ.

Kommer der en bypark? - NEJ.

Slutter Odder håndboldherrer sæsonen 2018/2019 af med at spille oprykningskampe til den bedste række? - NEJ.

Annonce

Afgørelsens time

Om spørgsmålene var særligt svære, vil vi ikke bedømme, men faktum er, at langt de fleste gættere havde mellem seks og otte rigtige svar.

Men det kan også være meget svært at bevare nej-hatten på hovedet. En enkelt deltager gik helt i den anden grøft og havde 13 forkerte ja'er.

I modsatte ende lykkedes det blot en enkelt deltager at beholde nej-hatten på som svar på 11 af de 13 spørgsmål.

Også vinderen havde nemlig gættet forkert på de to spørgsmål om Rema 1000 og antallet af frie og private grundskoler.

Men de 11 rigtige svar var altså nok til, at dette års profetkonkurrence blev vundet af Jens Vejby Mortensen fra Odder.

Han kan nu se frem til et besøg fra Avisens redaktør, der kommer forbi med en flaske champagne 27. december.

Tillykke til vinderen og tak til alle jer, der legede med.

Vi håber I er med på endnu en runde og vil forsøge at svare på de nye spørgsmål på kuponen her ved siden af.

Rigtig godt nytår til alle vores læsere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

TrygFonden sikrer selvhjælpsgrupper

Odder Avis

Energikoncern delte penge ud

Annonce