Annonce
Odder Avis

Odder Kommune vil have gode ungefællesskaber uden rusmidler

Unge skal have gode fællesskaber uden rusmilder. Foto: Jens Hasse/Chili
Odder Kommune skal sammen med fire andre kommuner være med til udvikle opskrifter på, hvordan kommuner kan støtte et godt ungeliv.
Annonce

Odder: "It takes a village to raise a child," lyder et gammelt ordsprog, som bruges til at understrege, at netværket - både det helt nære og det lidt større - har stor betydning for børn og unges opvækst.

Det er udgangspunktet for Sundhedsstyrelsens og TrygFondens program "Fælles om ungelivet", hvor Odder Kommune og fire andre kommuner skal være med til udvikle opskrifter på, hvordan kommuner kan støtte et godt ungeliv.

- I Odder Kommune vil vi give vores unge mennesker nogle trygge rammer for at leve et godt liv hvor alkohol fylder væsentlig mindre. Det får de blandt andet ved, at vi giver dem et godt fritids- og familieliv, og det synes vi, at Fælles om Ungelivet kan være med til, siger Flemming Skaarup, der er direktør for Børn, Unge og Kultur i Odder Kommune i en pressemeddelelse.

Annonce

Kommunerne udvikler opskrifterne

"Fælles om ungelivet" handler også om at udvikle det organiserede fritidsliv, så unge får gode grunde til at blive og forblive aktive i foreninger. Der skal også arbejdes med at påvirke kulturen i de unges fritidsaktiviteter, så de støtter op om et ungeliv uden rusmidler.

Første del af programmet er en fireårig pilotfase (2020-2023), hvor Odder Kommune sammen fire andre kommuner i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og TrygFonden er med til at udvikle forskellige opskrifter på, hvordan danske kommuner sammen med forældre og lokale aktører kan være med til at løfte programmets vision.

- Helt unikt for Odder er vi allerede i forsøgsperioden kommunedækkende med deltagelse af tre store udskolingsskoler og Odder Gymnasium. Vi kommer til at sætte fokus på blandt andet fritidsjobs, fritidsaktiviteter og ungemiljøer, siger Kristian Kilt, der er SSP-konsulent i Odder Kommune.

Annonce

Inspireret af Island

"Fælles om ungelivet" er inspireret af den såkaldte "islandske model". På Island har man gennem en effektiv indsats formået at få unge til at drikke mindre alkohol og ryge mindre, så man på 20 år har vendt udviklingen fra at islandske unge havde Europas højeste alkoholforbrug til nu at have det laveste.

Fælles om ungelivet

Sundhedsstyrelsen og TrygFonden står bag programmet "Fælles om ungelivet".

I årene 2020-2023 udfolder "Fælles om ungelivet" sig i en pilotfase, hvor de fem kommuner Aalborg, Silkeborg, Odder, Sorø og Gentofte skal være med til at udvikle generiske modeller, som kommuner i fremtiden kan bruge i deres arbejde med unge og rusmidler.

Læs mere og få fakta om ungelivet på www.faellesomungelivet.dk.

Udgangspunktet i projektet er, at de voksne spiller en vigtig rolle som kulturskabere og kulturbærere i unges liv - også når det gælder rusmidler.

- Det nye i "Fælles om ungelivet" er, at vi - fremfor at have fokus på risikofaktorer - har fokus på de forhold, der beskytter unge og skaber rammerne for et godt og sundt børne- og ungeliv. Vi tror på, at et vigtigt skridt på vejen er, at vi selv som voksne aktivt og målrettet arbejder med at støtte ungefællesskaber uden rusmidler, siger Niels Sandø, der er forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen.

Annonce

Vil skabe en national bevægelse

Programmets nationale potentiale begejstrer Niels Sandø og Jette Jul Bruun, der er underdirektør i Trygfonden.

- I Sundhedsstyrelsen er vi optagede af at nedsætte unges alkoholforbrug, og "Fælles om ungelivet" arbejder rigtig godt ind i den strategiske satsning, siger Niels Sandø.

Jette Jul Bruun supplerer:

- I TrygFonden ser vi et stort potentiale i projektet, både fordi vi skeler til en veldokumenteret succes på Island, men også fordi vi vurderer, at programmet kan komme til at udvikle og inspirere arbejdet med det gode ungeliv i alle danske kommuner. På den måde håber vi, at unge bliver sundere, udsætter sig selv eller andre for færre unødige risici og samtidig oplever stærkere fællesskaber, siger Jette Jul Bruun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

De små skal have iPad-kørekort

Odder Avis

Et ungdomsliv i en coronatid

Odder Avis

Jul i galleriet

Odder Avis

Kom nu videre mand

Odder Avis

Whistleblowerordning i gang

Annonce