Odder: Odder Kunst inviterer til fernisering af "Penslen og stregerne" i KunstVærket 29. april kl. 16, når billedkunstner Marianne Wikkelsø og ægtefællen, arkitekt Torben Rasmussen viser deres nye værker.
Marianne begyndte at male i år 2000, og har siden arbejdet med den abstrakte form i alle sine malerier. Hun er selvlært kunstner, og udgangspunktet i hendes malerier er en eksperimentering i former og farver.
Torben Rasmussen har altid tegnet og efter endt arbejdsliv som arkitekt, fået lyst til at prøve noget nyt. Billederne eller tegningerne er præget af streger og former, som han prøver at sætte sammen på forskellig vis.
Kunstnerne er til stede alle åbningsdage.