Annonce
Odder Avis

Odders katte

Odder Katte er en ny forening af frivillige, der hjælper hjemløse katte. Foto: The Voice of Pets
Annonce

Danmark er et foreningsland, det har vi altid været og det bliver vi sandsynligvis ved med, medmindre corona får sat forsamlingsforbuddet ned til en person. Mødes to danskere tilfældigt er der en relativ stor chance for, at de danner en forening, nej spøg til side, men vi har mange foreninger.

Nu har en ny en af slagsen set dagens lys i Odder. En frivillig forening der hjælper katte. "Odder Katte" er den blevet døbt og har til formål at skabe økonomisk grundlag til varetagelse af sunde herreløse katte og efterladte killinger i kommunen.

Der er alt for mange katte, der ikke tages hånd om. I mit virke som dyrlæge bliver der ofte indleveret killinger, som er fundet i en papkasse, overladt til en uvis skæbne.

Katte er nogle gange tilovers og nyder desværre slet ikke samme status som hunde eksempelvis gør. Det er synd og skam.

Kæledyr koster penge, både at anskaffe sig og holde kørende. Katte som indleveres, har ingen ejer, der kan betale for deres pleje og det er her en forening som Odder Katte kommer ind i billedet.

Foreningens arbejde går blandt andet ud på: Omplacering af herreløse katte, genudsætning af herreløse katte efter neutralisering så de kan fungere som musefangere/rottefangere, pleje og foder til herreløse killinger.

Oplysningskampagner omkring katte, især omkring vigtigheden af korrekt mærkning og registrering af katte.

Foreningen tager gerne imod nye medlemmer, idet der er nok af herreløse katte i Odder, der trænger til hjælp. Det er muligt at blive passivt støttemedlem af foreningen.

Jeg vil også gerne slå et slag for vigtigheden af at mærke sin kat. Mærkning kan både være en tatovering i øret eller en mikrochip under huden. Begge dele giver en unik nummer kode til katten, så denne kan spores tilbage til sin ejer.

Katte har det med at gå egne veje og bliver de indfanget eller taget ind af andre, er der en risiko for, at de ikke kommer hjem igen, medmindre de er mærket.

For en del år siden fik vi indleveret en kat fra Hou området. En gammel kat der havde mistet synet og var meget tynd. Den havde tilfældigvis et øremærke og vi fandt frem til ejeren. Den havde så været ”væk” i små 18 år!

Som Piet Hein engang udtrykte sig ”Lille kat, lille kat, lille kat på vejen, Hvis er du, hvis er du-Jeg er sgu min egen".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Whistleblowerordning i gang

Odder Avis

Borgerne i Odder får nye tv-kanaler

Odder Avis

Stærkt bekymrende smittetal i Odder

Odder Avis

Odders katte

Annonce