Annonce
Odder Avis

Provst: Kom trygt i kirke juleaften

Ifølge provst Dorte R. Sørensen er der taget ekstra forholdsregler ved gudstjenesterne juleaften. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Sognekirke arbejder på at streame fra gudstjeneste i Odder juleaften. Der er plads til langt færre kirkegængere end normalt.
Annonce

Odder: Frivillige skal sørge for, at gudstjenesterne juleaften foregår i god ro og orden. Og der bliver ikke plads til nær så mange som normalt. Kirkegængerne bliver bedt om pænt at stå i kø, inden de kommer ind i kirken.


Der kommer langt færre i kirkerne end normalt.

Dorte R. Sørensen, provst


Mens store dele af Danmark blev lukket ned før jul, fik kirkerne lov til køre videre med kirkelige handlinger, herunder gudstjenesterne 24. december. Det har givet anledning til debat, men statsminister Mette Frederiksen (S) har meldt ud, at det ifølge myndighederne godt kan lade sig gøre.

- Vi føler, vi har gjort rigtigt meget, så der er trygt. Og der kommer ikke nogle aflysninger herfra, uden at det er betinget af andre myndigheder, siger provst Dorte R. Sørensen.

For eksempel kan man kun komme ind til en af de fire gudstjenester i Odder Sognekirke, hvis man har en billet, og de er for længst revet væk.

Det er kun i Odder, man skal have en billet. I oplandskirkerne gælder det om at møde op og følge anvisningerne fra de hjælpere, der sørger for ordnede forhold.

Annonce

Vent pænt i køen

- Der kommer langt færre i kirkerne end normalt. Og i alle kirker er der frivillige, der udenfor hjælper med at få folk stillet op i køer med den rigtige afstand. Så kan dem, der skal ud, komme ud uden at skulle passere tæt forbi dem, der venter på at komme ind. På den måde er der fuldstændig styring på, hvordan man kommer ind og ud, siger provsten.

Desuden bliver der vasket og sprittet af samt luftet ud i kirkerne mellem hver gudstjeneste. For dem, der ikke bliver plads til i en af kirkerne, arbejder Odder Sognekirke på at streame en gudstjeneste.

- Det er noget nyt, vi kigger på, og man skal holde øje med vores hjemmeside (odderkirke.dk). Der opdaterer vi løbende om hvornår og hvordan, siger Jette Bøge Rosenskjold, der er daglig leder af sognekirken.

I første omgang lød meldingen, at der var 90 billetter til hver gudstjeneste i Odder Sognekirke, men i sidste ende er der kun udleveret 60 billetter til hver af de fire gudstjenester.

- Vi har valgt at nedjustere antallet, så der bliver væsentlig bedre plads i kirken. Og på billetterne står der, at vi først åbner dørene en halv time før, så er der god tid til at gøre rent, siger Jette Bøge Rosenskjold.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

61 borgere blev vaccineret på Tunø

Odder Avis

Peter fandt viceværtvejen på FGU

Odder Avis

100 års fødselar

Odder Avis

Testbil bliver i Odder

Odder Avis

Øv: Økohave er også lukket

Annonce