Annonce
Odder Avis

Religiøse motiver i Kunstværket

Peder Nors udstiller i Kunstværket fra 18. januar. Foto: Odder Kunst
Peder Nors henter inspiration i Verdens mange brændpunkter.
Annonce

Odder: Åbningen af Odder Kunsts første udstilling i 2021 skulle oprindelig være løbet af stablen 8. januar, men nu er den på grund af coronarestriktioner blevet udsat til mandag 18. januar klokken 14. Og på grund af pandemien sker det uden fernisering, med max ti personer i lokalerne og med mundbind og afspritning.

Udstillingen ”Verden i Fokus” kan ses i Kunstværket, Vitavej 60 til og med 26. januar. Det bliver en kort periode, men til gengæld vil der være åbent alle dage mellem kl. 14 og 17. Onsdag 20. januar vil Peder Nors selv fortælle om sin kunst, så her er der åbent til kl. 18.

Billedkunstneren arbejder med sin udstilling ”Verden i Fokus ” meget målbevidst med politiske og religiøse motiver. Peder Nors har som international skibskonsulent gennem 40 år arbejdet med opgaver over hele verden, herunder udviklingsprojekter, og han har i den forbindelse fået stort kendskab til klodens mange religiøse og kulturelle samfund.

Annonce

Konflikterne øges

Kunstneren ironiserer og skildrer med sine malerier, oliekridttegninger, linoleumssnit, skulpturer og relieffer mennesker i kulturelle, religiøse, nationale konfliktfyldte egne, ofte præget af uro og spændinger. Alt sammen kendte foreteelser siden tidernes morgen.

- Ikke mindst i de seneste årtier med tiltagende flygtningestrømme, forårsaget af borgerkrige på grund af religiøse uenigheder og miljøproblemer. Det har kun øget konflikterne og skærpet problematikken, siger Peder Nors.

Han har hentet megen inspiration fra de tyske ekspressionister som for eksempel Otto Dix, Kaethe Kollwitz, George Grosz og John Heartfield. Desuden har han på grund af sin omfattende rejseaktivitet hentet inspiration til sin kunst fra især Afrika og Vietnam.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Ensomheden uden for boblen

Odder Avis

Det er tankevækkende, at klimakonsekvenser og hensyn til natur tilsyneladende viger til fordel for vækst i Odder Kommune

Odder Avis

Nytårskur på coronamåden

Odder Avis

Religiøse motiver i Kunstværket

Odder Avis

Genovervej borgerinddragelse

Annonce