Annonce
Odder Avis

Replik i brodebat: Lad os tro, synes og mene, hvad vi vil, men pas på ikke at falde i samme kategori som dem, vi kritiserer

Palle B. Rosenkilde. Privatfoto

Læserbrev: Jeg læste Kurt Rasmussens indlæg, hvor han kritiserer tilhængere af Kattegatforbindelsen for at undlade at forholde sig til afledte (læs: negative) effekter ved Kattegatforbindelsen.

Ligesom alle andre, så har Kurt Rasmussen naturligvis ret til at tro, mene og synes, hvad han vil om Kattegatforbindelsen. Dog bliver kritikken lidt hul, når han selv ender med at befinde sig i samme kategori som de personer, han kritiserer - blot med modsat fortegn.

Jeg er ikke i tvivl om, at Kurt Rasmussen er imod en Kattegatforbindelse - det er tydeligt.

Annonce

Jeg er sådan set enig med Kurt Rasmussen i, at man skal passe på med at love guld og grønne skove i forhold til vækst og fremdrift. Vi skal ikke forvente, at der lige pludselig flytter en masse mennesker til Odder eller Samsø, bare fordi der kommer en fast forbindelse. Dog vil der sandsynligvis være ekstra aktivitet, mens byggeriet står på.

Støj fra motorvejen er altid træls for dem, det går ud over. Det er der sikkert lavet beregninger på. Naturen bliver jo naturligvis også påvirket. Men hvad er værst for naturen - en fast og statisk bro eller en Molslinje, der pisker vandet op for hver afgang? Jeg ved det ikke.


Derimod mener jeg, at Kurt Rasmussen også manipulerer med kendsgerninger, når han skriver, at man kun sparer 33 minutter ved en kørsel fra Aarhus til København, når man sammenligner med Molslinjen. Dette tal skal revideres kraftigt.

Palle B. Rosenkilde


Derimod mener jeg, at Kurt Rasmussen også manipulerer med kendsgerninger, når han skriver, at man kun sparer 33 minutter ved en kørsel fra Aarhus til København, når man sammenligner med Molslinjen. Dette tal skal revideres kraftigt.

Kurt Rasmussen glemmer ventetiden, når vi sejler med Molslinjen. Gennemsnitligt ankommer jeg vel mindst 15 minutter før en afgang, hvilket skal lægges til Kurt Rasmussens beregning på 33 minutter.

Derudover skal vi huske, at da jeg bor i Jylland, skal jeg både frem og tilbage, hvilket giver en samlet besparelse på ca. halvanden time.

Endelig skal vi også huske, at rigtig mange mennesker, som bor i Aarhus og nordpå, i dag tager over Fyn. Disse bilister skal også medregnes i regnskabet. Disse bilister vil bidrage negativt til CO2-regnskabet med 200 km pr. vej, ligesom disse bilister nok vil spare ca. en time pr. vej.

Hvordan det skal værdiansættes, vil jeg lade de kloge mennesker beregne.

Vi har også et segment, som i dag flyver mellem Aarhus og København. Måske kan en fast forbindelse være et alternativ til dette segment, hvis man inkluderer ventetid i lufthavn m.v.

Lad os tro, synes og mene, hvad vi vil, men pas på ikke at falde i samme kategori som dem, vi kritiserer i forhold til at manipulere med tal og effekter.

Annonce
Annonce
Odder Avis

Så står studenterne på spring

Annonce
Annonce
Odder Avis

Fem hurtige om kommuneplanen

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Ny sommerbutik i telt på Tunø

Odder Avis

Otte pletskud præmieret

Odder Avis

Sur smiley til restaurant i Odder

Annonce