Annonce
Odder Avis

Rutineret rallypar vinder medaljer efter afkortet sæson

Frank Nielsen og Per Brodersen var inspireret af de gyldne farver i skoven og kørte en klassesejr hjem i Djurs Rally. Foto: Viggo Johansen
Annonce

Odder: Som så mange andre sportsgrene blev rallysporten også ramt af corona i starten af foråret og i løbet af sommeren. Alligevel er der netop blevet kåret en Danmarksmester i den tætbesatte klasse 4, der består af tunede biler op til 1600 ccm.

For nylig blev det danske mesterskab afgjort efter en forkortet sæson med kun fire afdelinger. For makkerparret Frank Nielsen og Per Brodersen var den forkortede sæson på forhånd ikke noget ønskescenarie, da familieplaner kun tillod deltagelse i tre af sæsonens fire afdelinger.

Frank Nielsen og Per Brodersen kunne tage hjem fra Djurs Rally med en klassesejr og DM bronzemedaljer i bagagen. Foto: Viggo Johansen

Alligevel blev det i weekenden til en samlet tredjeplads i Danmarksmesterskabet.

Den flotte placering kom i hus, efter at de i deres 12 år gamle Citroën C2R2 Max havde kørt sig frem til en flot klassesejr i weekendens Djurs Rally, som var sidste afdeling af Danmarksmesterskabet. Dermed kunne Frank Nielsen og Per Brodersen tilføje en bronzemedalje til samlingen, som allerede består af både guld - sølvmedaljer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Kom nu videre mand

Odder Avis

Borgerne i Odder får nye tv-kanaler

Odder Avis

Stærkt bekymrende smittetal i Odder

Annonce