Annonce
Odder Avis

Så du Forsvundne Arvinger? Naboer forsøgte at tage hånd om den forældreløse fra Odder

Marc Manangan Jessen Bryld døde som 31-årig i 2020 efter en hjerneblødning. Han efterlod sig godt to millioner kroner, som tv-programmet "Forsvundne Arvinger" skulle finde de retmæssige arvinger til. Foto udlånt af DR.
Lis Lysdal Pedersen åbnede i hele Marc Manangan Jessen Brylds barndom sit hjem for nabosønnen.

Odder: Der var mange skønne optagelser fra Odder, da DR mandag aften sendte et afsnit af serien "Forsvundne Arvinger", som denne gang handlede om en kun 31-årig odderdreng Marc Manangan Jessen Bryld, der døde i 2020 uden at efterlade sig nære pårørende. Men bortset fra byens skønhed, gav Odder vist ikke den unge mand ret meget godt.

Det mener Lis Lysdal Pedersen, der i mange år var nabo til Marc Manangan Jessen Bryld og hans forældre på Christianslund. Hun fortæller i udsendelsen om en sød lille dreng, der kom meget hos familien Lysdal Pedersen, der også omfattede hendes egne børn på Marcs alder.

Lis Lysdal Pedersen fortæller i "Forsvundne Arvinger" om nabosønnen Marc. Privatfoto

Familien Manangan Jessen Bryld gik dog i opløsning, da Marc som 15-årig mistede sin far og to år efter sin mor. Såvidt Lis Lysdal Pedersen ved, kom Marc Manangan Jessen Bryld derefter på efterskole på Samsø og boede senere i nogle år på det gamle Hotel Phønix i Rosensgade.

Annonce

Familie i opløsning

- I årene efter moderens død, og huset var solgt, hændte det stadig, at Marc dukkede op i vores kvarter til fælles begivenheder som sankthansbål og fyrværkeri til nytår, og så blev han selvfølgelig altid inviteret ind, fortæller hun i udsendelsen.


Jeg tror ikke, at Marc døde ensom, idet han jo boede sammen med sin kammerat i Aarhus.

Lis Lysdal Pedersen


Hvad Lis Lysdal Pedersen ikke fortæller i udsendelsen er, at hun i en årrække var vidne til, at familien gik i opløsning på grund af faderens alkoholmisbrug, som endte med, at han døde i 2004. Indtil faderens død, undlod naboerne at indberette noget til myndighederne, fordi de mente, at moderen tog godt hånd om sønnen. Da hun døde i 2006, sikrede Lis Lysdal Pedersen sig, at man på rådhuset var opmærksom på, at drengen nu var ret alene i verden. Såvidt hun er orienteret, fik han da også i den forbindelse psykologhjælp og hjælp til at komme videre.

- Historien om Marc er trist, og vi blev meget berørte, da vi hørte, at han var død af en hjerneblødning. Jeg tror nu ikke, at han døde ensom, idet han på det tidspunkt jo boede sammen med sin kammerat i Aarhus, siger Lis Lysdal Pedersen.

Da det ikke lykkedes teamet bag "Forsvundne Arvinger" at finde arveberettigede danske slægtninge, vendte de blikket mod Filippinerne, hvor de fandt Marc Manangan Jessen Brylds mormor og hans mors søskende. De ender med at skulle arve de ca. 1,3 millioner kroner, som er tilbage, når alle arveafgifter er betalt. Pengene stammede fra salg af forældrenes hus efter deres død.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

En uge med fokus på demens

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Seks borgere sagde ja til Danmark

Odder Avis

Aflyser også: Nul byfest i Gylling

Odder Avis

Spøgelsesmanden fra rådhuset er fundet

Odder Avis

Slut med at køre til døren

Odder Avis

Togbilletter lavet til kunst

Odder Avis

Rødvinsklub?

Odder Avis

Biffen genåbner med Oscar-vindere

Annonce