Annonce
Odder Avis

Så skal der (lidt) gang i byen: Butikker inviterer på shoppetur fredag aften

Forretningerne sørger for aktiviteter forskellige steder i midtbyen, når der er Late Night Shopping på fredag. Arkivfoto: Morten Pape
Shoppingaften er årets første event fra Køb Odder, som er klar til at løfte aktivitetsniveau, når coronarestriktionerne bliver ophævet.

Odder: Det kræver en fin balancenerve at slå på tromme for årets første Late Night Shopping. Den foregår på fredag, dagen før grundlovsdag, hvor langt de fleste butikker har lukket.

- Vi skal jo passe på. Men samtidig vil vi også gerne vise, der er gang i byen, og at vi kan lave et godt arrangement. Dem, der ville være kommet om lørdagen, vil vi gerne have spredt ud over fredagen, siger city manager Flemming Rasmussen.


Annonce

De lokale kunder bakker godt op.

Flemming Rasmussen, city manager


Med andre ord så må der gerne komme mennesker til byen, men det vil være optimalt, hvis de fordeler sig fornuftigt. Både i løbet af dagen og rundt i byen. Derfor har Køb Odder også sørget for, at der bliver aktiviteter flere steder.

For der er stadig et forsamlingsforbud udendørs på 100 personer, der skal respekteres. Til gengæld er der åbent til klokken 22.

På Centralhotellet vil Stafet for Livet vise de kunstværker, der bliver sat på auktion til fordel for arrangementet. Der er 65 værker, der bliver solgt online, mens nogle værker bliver solgt som en silent action.

Kurt Westergaard har doneret dette værk til auktionen fredag aften. Privatfoto

Og fredag aften klokken 21 vil der også være en særlig auktion over tre værker med Finn Thranum som auktionarius. Værkerne er lavet af den tidligere JP-tegner Kurt Westergaard, som har lavet en akvarel specielt til Stafet for Livet i Odder, samt trækunstneren Juhani Vaino, mens det tredje er en privat donation, og kunstneren er ukendt.

Det' for børn

På Torvet kommer Crossfit Varmeværket, og Mosters Café sørger for, at børnene ikke kommer til at kede sig. Så kan far og mor til gengæld kigge på køretøjer fra Probiler forskellige steder i byen.

Der bliver budt på smagsprøver hos Anne's Frokost & Sandwich, og i den anden ende af Rosensgade ved Polititorvet byder Blas også på prøver. Desuden er der udstilling og reception på Tinghuset Bistro & Vinbar, hvor Annette Vad udstiller.

- Og så kan vi forhåbentligt lave noget i efteråret, der samler flere mennesker. Og i løbet af sommeren sørger vi for, der kommer til at ske noget på Torvet og andre steder, siger Flemming Rasmussen.

Kunst og stafet

Stafet for Livet i Odder samler penge ved at sælge donerede kunstværker. Dem kan man se på Centralhotellet fredag 4. juni klokken 18-21.

Desuden kan værkerne ses lørdag 5. juni og lørdag 12. juni klokken 11-14 samt søndag 19. juni klokken 9-11.

Værkerne sælges online på odendo.dk/stafet-for-livet.

Han har efterhånden været city manager i halvanden måned og været rundt i mange forretninger for at hilse på og vejre stemningen.

- Min fornemmelse er, at butikkerne har det godt. Nogle bedre end andre. Der har været pænt med kunder, efter de har fået lov at åbne. Det virker til, at de er godt tilfredse, og de lokale kunder bakker godt op. De er klar over, de er nødt til at bakke op, hvis de vil blive ved med at have butikker lokalt, mener Flemming Rasmussen.

Annonce

Vi kender hinanden

Her har Odder måske den fordel, at det er en mindre by.

- Her kender man ofte dem, der står bag disken. Det er mere udtalt her end i større byer, og det betyder noget. Nogle venter, til der bliver lukket mere op, og de er trygge. I Bruuns Galleri kan jeg møde folk fra hele Østjylland, men i Odder kan jeg holde øje med smitteudvikling. Måske er det lettere at passe på sig selv her, end hvis man render rundt i et butikscenter, siger city manageren.

I sommerugerne 27-31 vil der være tryk på i sommerhusområderne, og Flemming Rasmussen vil gerne have fat i gæsterne.

- Selvfølgelig skal man til Moesgaard og Aros, når man er i sommerhus. Men jeg vil gerne have flyttet nogle af alle sommerhusgæsterne, så de også bruger Odder. Den er voldsomt tæt på, og man behøver altså ikke tage på en dagsudflugt for at handle. Der er mange sommerhusejere, der selv bor i deres sommerhus, og dem er der et potentiale i at få til byen, siger Flemming Rasmussen.

Annonce

Nul storskærm

De skal dog ikke forvente, at Køb Odder vil vise kampene fra EM i fodbold på storskærm på Torvet, ligesom det var planlagt sidste år.

- Det gør vi ikke at flere grunde. Vi er underlagt nogle restriktioner, der gør det besværligt at håndtere, og det vil heller ikke blive billigt. Det kunne ellers have været en rigtig fin fest, siger city manageren.

Annonce
Annonce
Odder Avis

Så står studenterne på spring

Annonce
Annonce
Odder Avis

Fem hurtige om kommuneplanen

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Ny sommerbutik i telt på Tunø

Odder Avis

Otte pletskud præmieret

Odder Avis

Sur smiley til restaurant i Odder

Annonce