Annonce
Odder Avis

Scherfigs kunstperle på Odder Rådhus

Ved fælles hjælp lykkedes det i 1988 at købe Hans Scherfigs sidste maleri til Odder. Privatfoto
Det næste års tid vil Hans Scherfigs store maleri. "Orfeus spiller for dyrene", hænge i rådhusets forhal. Ophængningen fejres med et åbent arrangement fredag 6. september.
Annonce

Odder: Hans Scherfigs sidste kunstværk, "Orfeus spiller for dyrene", er vendt tilbage til Odder Rådhus, hvor det skal hænge det næste års tid.

Det markeres på rådhuset fredag 6. september kl. 15.30, hvor kommunen er vært ved en forfriskning.

Odder Kunst har overtaget det store maleri på 2 gange 2,5 meter fra Odder Produktionsskole, der netop er blevet nedlagt.

Scherfigs maleri var hovedattraktionen, da Kunstnersammenslutningen Corner og hovedstadens største Galleri, Asbæk i 1988 åbnede en fornem kunstudstilling i Tobaksgården i Horsens. Prisen var høj, 90.000 kroner, og Scherfig-familien havde tilkendegivet, at maleriet, kunstnerens sidste, kun måtte sælges til en offentlig institution for at undgå spekulation.

Annonce

Lokale rejste pengene

Takket være bidrag fra 250 personer og institutioner lykkedes det at købe billedet til Odder Produktionsskole, og siden har det rokeret blandt nogle af de institutioner, der i sin tid var med til at købe maleriet.

Jørgen Søes Hejlsvig, formand for Odder Kunst, forsikrer, at Odder Kunst nok skal passe godt på billedet. Det skal fortsat cirkulere blandt de institutioner, der i sin tid var med til at sikre købet, og næste låner bliver Lægehuset på Torvald Køhlsvej.

- Det er rørende at tænke på, at 250 personer og institutioner med bidrag fra 70 kroner og op til 3150 kroner hver bidrog til, at vi i dag kan glæde os over et kulturhistorisk værk, siger kunstforeningens formand i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Lagkage og landsindsamling

Odder Avis

Åben havelåge i en giftfri have

Odder Avis

Sponsorturnering i ekstrem varme

Odder Avis

Gratis yoga under åben himmel

Annonce