Annonce
Odder Avis

Seks Odder-borgmestre mødes om gode historier

Erik Toftegaard (V) - 1986-1989. Foto: PR
Der bliver gode historier og masser af minder, når fem tidligere borgmestre og en nuværende mødes i Odder Kommune.
Annonce

Odder: Det første borgmestertræf i Odder Kommune holdes onsdag 29. maj, hvor Uffe Jensen har inviteret fem tidligere borgmestre til at mødes og udveksle minder og gode historier, fra da de selv sad i borgmesterstolen.

De fem tidligere borgmestre er Erik Toftegaard, Gerda Pedersen, Iver Tesdorpf, Elvin Hansen og Niels-Ulrik Bugge.

Baggrunden for borgmestertræffet er TV-udsendelsen "Statsministrene" på DR om fem tidligere statsministre. Udsendelsen fik Uffe Jensen til at overveje muligheden, om hans forgængere kunne være interesseret i at mødes for at tale om erfaringer og hvilke emner, der fyldte mest dengang og hvilke politiske beslutninger de er mest stolte af. Og interessen var der.

- Jeg blev helt overvældet, da jeg ringede og talte med forgængerne om de var interesserede i at mødes. Vi glæder os alle sammen meget, og jeg er sikker på, at der bliver plads til både røverhistorier og udveksling af erfaringer og gode ideer, siger borgmester Uffe Jensen.

Som en del af arrangementet skal borgmestrene rundt i kommunen og se på nogle af de tiltag, der blev ført igennem i deres tid, eksempelvis Rudehøj Efterskole, det tidligere Danvand, hvor der skulle forskes i spildevand, udstykningerne i Bendixminde og Hou Havn.

Gerda Pedersen (S) - 1990-1993. Foto: PR
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Energikoncern delte penge ud

Odder Avis

Skiftedag: Friskole søger ny leder

Annonce