Annonce
Odder Avis

Slagtermester i Hou sætter butikken til salg

Torben Enghøj er 48 år, og nu vil han prøve noget andet end at drive slagterbutik. Derfor har han sat butikken i Hou til salg. Foto: Søren E. Alwan
Mesterslagteren Torben Enghøj vil have mere tid til familien
Annonce

Hou: Efter knap 20 år som slagtermester har Torben Enghøj besluttet at sætte sin slagterbutik på Søndergade i Hou til salg.

Beslutningen har ikke været nem, da Mesterslagteren er en velfungerende butik med en årlig omsætning på godt 10 millioner kroner. Det er imidlertid ikke en omsætning, man kommer sovende til, hvilket da også er grund til, at Torben Enghøj sælger.

Jeg er efterhånden blevet 48 år, og skal jeg nå at prøve noget nyt, skal det være snart. At drive en butik som min kræver ofte lange arbejdsdage, og med ”mad ud af huset” skal der også knokles i weekenderne. Det kører man lidt træt i efter næsten 20 år som leder, siger slagteren, der overtog roret i butikken i 2001.

Forud havde hans forældre, Ernst og Käthe Enghøj, siden 1969 drevet butikken. Dengang var der ifølge Torben Enghøj kun to medarbejdere, nemlig forældrene, som gik til opgaven med stor iver. Det lønnede sig hurtigt, eftersom butikken lige siden har vokset sig større og større og i dag har ni ansatte, hvoraf de fire er slagtere. Torben Enghøj selv er uddannet i butikken og fik sit svendebrev i 1989.

Annonce

Hjælper gerne til

Prisen for den populære butik i Hou i ifølge Torben Enghøj 1,1 million kroner, og dertil kommer så husleje, idet familien Enghøj ejer bygningen. Familien er dog villig til at sælge, hvis der melder sig en seriøs køber.

- Jeg har det egentlig godt med at sælge, fordi min forretning er så velfungerende. På den måde er der en reel chance for, at den kan fortsætte til glæde for både de ansatte og borgerne i Hou. De er nemlig nogle af de mest trofaste kunder, man kan forestille sig, siger Torben Enghøj, der endnu ikke har besluttet sig for, hvad han vil lave, hvis butikken bliver solgt. Ønsker en ny ejer at ansætte ham i en periode, er han dog åben overfor ideen.

- For mig handler det som sagt om at få mere tid til mine hustru og vores fire børn. Derfor håber jeg da også, at der blandt de interesserede købere vil melde sig et ægtepar eller et makkerpar. Er man to, er den her butik det perfekte match, siger slagtermesteren, der lover at opskriften på Mesterslagterens populære leverpostej og salami vil indgå i handelen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Alt udsolgt i Bendixminde

Odder Avis

Online: Frivillige fester

Odder Avis

Spirituskørsel: Kvinde sigtet

Odder Avis

We Walk går igen

Odder Avis

Ud og gå: Vil uddanne gå-værter

Odder Avis

Mal mel på museet

Annonce