Annonce
Odder Avis

Slut med gæster: Restaurant kan også levere maden

Bjørn Olsen holder af gæster, men lige nu må Himmel & Hav kun sælge mad ud af huset. Hvis man har brug for det, kan man få leveret. Arkivfoto
Spisestederne har hårde tider. De må ikke tage mod kunder, og planlagte konfirmationer er blevet udskudt til efteråret. Himmel & Hav fik travlt med at lave webshop.
Annonce

Kysing: Ligesom mange andre virksomheder blev Himmel & Hav ramt, da landets spisesteder for en uge siden fik besked på at lukke for spisende gæster. I stedet er restauranten begyndt at tilbyde takeaway samt at bringe maden ud.

- Hvis der sidder nogle ældre hjemme, som ikke kan eller ikke tør køre ud, så leverer vi. Det er mere omstændeligt at køre ud med maden, og det er tænkt til dem, der ikke selv kan hente. Vi tænker på, at der kan sidde nogle derhjemme, der er lidt på den, siger Bjørn Olsen fra Himmel & Hav.

- Det kan være ældre eller svagelige, der ikke kan komme ud, og som ikke umiddelbart har nogen til at hente til maden. Så er det dejligt, man kan få leveret et færdiglavet måltid udefra, tilføjer han.

Restauranten fik lavet en webshop i sidste uge, så kunderne kan vælge mellem levering og takeaway og mellem forskellige retter. Langt de fleste kunder kommer selv.

Restauranten havde haft en forholdsvis god vinter og så frem til, at solen ville lokke endnu flere gæster ud til stedet ved Kysing Strand. Sådan gik det ikke, og lukningen kan mærkes.

Annonce

Sælger for en brøkdel

- Vi er meget ramt. Det takeaway, der bliver sendt ud af huset nu, er kun en brøkdel af det, vi plejer at omsætte for. Serveringspersonalet er blevet tvunget til at tage ferie, siger Bjørn Olsen.

Den normale menu er svær at lave som takeaway, men en aftenmenu kunne for eksempel bestå af en suppe til forret og fisk til hovedret. Begge er ting, kunderne selv skal varme derhjemme. Der bliver også solgt nogle normale frokostretter.

- Vi anretter på eget service, og så leverer man det tilbage. Man kan stille det udenfor, når man vil. Det er ud fra et bæredygtighedsprincip. Men hvis man gerne vil have det på engangservice, får man også det. Lige nu er vores foodtruck på værksted og skal synes. Hvis den var fuldt køreklar, så havde vi tænkt os at lave et tilbud, som man så kunne hente på Torvet, siger Bjørn Olsen.

Stedet fik endnu en kæberasler, da konfirmationerne i området blev flyttet til efteråret.

- Vi havde glædet os til at lave mad til en masse konfirmationer. På nær én, som vi ikke har fået fat i, har alle fundet et nyt tidspunkt, og vi har fået nogle ekstra ind. Men den omsætning, vi ville have fået i slutningen af april og maj, kommer vi til at mangle, siger Bjørn Olsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

100 års fødselar

Odder Avis

Testbil bliver i Odder

Odder Avis

Øv: Økohave er også lukket

Annonce